Problemer med at modtage mails fra biblioteket?

08.07.23
Er du én af dem, hvor mails fra biblioteket ryger i dit spamfilter - så læs her, hvad du kan gøre.

I øjeblikket oplever vi, at nogle lånere ikke modtager vores mail, de havner i stedet i deres spamfilter.
Det drejer sig om påmindelser, hjemkaldelser og reserveringsmeddelelser fra biblioteket.

Vi kan derfor kun opfordre til, at man tjekker sit spamfilter og forsøger at whiteliste/markere dem som troværdige mails så man undgår at mails fra biblioteket ryger deri.

Derudover opfordrer vi alle med en smartphone til at bruge APP’en ’Biblioteket’, hvor man hurtigt kan tjekke sine beskeder fra biblioteket.
Man kan også logge på sin konto på bibliotekets hjemmeside og holde styr på sine lån der.
Har man brug for at tale med personalet så er man velkommen til at ringe alle hverdage 10-14. (i skolernes ferie er der ikke telefontid om mandagen)

Det skal dog bemærkes, at man ALTID selv er ansvarlig for at forny eller aflevere materialet rettidigt, selvom man ikke har modtaget en påmindelse.