dekorativ

Litteraturpriser i 2023

07.01.24
Dyk ned i Litteraturens Mesterværker.

Gå på opdagelse i dette overblik og se hvilke bøger, der har fanget dommernes og læsernes opmærksomhed i 2023.
Måske finder du din næste litterære skat blandt disse prisvindere og lader dig fordybe i deres unikke verdener.

Litteratursiden har udarbejdet listen, der giver dig et overblik over, hvilke litteraturpriser der er blevet uddelt i 2023.

H.C. ANDERSENS LITTERATURPRIS 2024

Margaret Atwood

Margaret Atwood tildeles H.C. Andersen Litteraturpris 2024 for brugen af myter, eventyr og fantastiske og spekulative fortællinger til at belyse samtidspolitiske problemer, såvel som for at ophøje såkaldt spekulativ fiktion til en højere kunstform.

Læs mere om forfatterskabet her
Lån bøgerne her

 

BOGFORUMS DEBUTANTPRIS 2023

Barbar [tavshedens objekt] af Amina Elmi

Dansk-somaliske Amina Elmi vinder BogForums Debutantpris 2023 for sin vrede og oprørske digtsamling ’Barbar [tavshedens objekt]’.

Lån digtsamlingen som lydbog og ebog på eReolen
Lån bogen her
Læs mere om prisen her

 

NOBELPRISEN I LITTERATUR

Jon Fosse

Den norske forfatter Jon Fosse er årets modtager af Nobelprisen i litteratur. Ifølge Det Svenske Akademi får han prisen “for his innovative plays and prose which give voice to the unsayable”. Læs mere her. 

Lån hans forfatterskab som lyd- og ebøger på eReolen
Lån bøgerne her

 

MUNCH-CHRISTENSENS DEBUTANTPRIS

Nath Krause og Benedicte Huang

To unge forfattere, Nath Krause og Benedicte Huang, løb med æren og hver 50.000 kroner ved uddelingen af debutantprisen. Blandt fem finalister modtager disse to forfattere prisen for to meget forskellige udgivelser: En hybrid digtsamling og en roman. Læs mere her.

Lån Døtreskole som lydbog og ebog på eReolen

 

DE GYLDNE LAURBÆR 2023

11 % af Maren Uthaug

Boghandlernes prestigefyldte pris gik til Maren Uthaug for sin satiriske fremtidsfortælling '11 %'. Maren Uthaugs samfundsportræt har saft og kraft til både at underholde, forarge og skabe debat om vores samfund og kønsroller.⁠ 

Lån bogen her
Lån romanen som lydbog og ebog på eReolen 
Læs mere om prisen her

 

POESIENS PRIS

At performe transkønnet vrede af Gry Stokkendahl Dalgas

Gry Stokkendahl Dalgas er blev hædret med Poesiens Pris for sit banebrydende værk. Denne flerstemmige bog er både et politisk opråb og et kunstnerisk mesterværk.

Lån bogen her
Læs mere om prisen her
 

 


DR ROMANPRISEN

Byen og havet af Keld Conradsen

Keld Conradsen er blevet rost for sin evne til at skabe et levende, atmosfærisk billede af Aarhus og sit nørdede dyk ned i geologiens verden. Han skaber et plot, der væver mellem forskellige tidslinjer, brevene fra 60'erne, minderne fra 80'erne og nutidens hverdag, hvilket er dygtigt sat op. Sproget og fortællingen glider, ligesom en båd, der for fulde sejl skærer igennem vandet.

Lån bogen, e-bogen eller lydbogen her
Læs mere om prisen her

 


PRINS HENRIK PRISEN

Caspar Eric 

Caspar Eric har haft en bemærkelsesværdig indflydelse på den danske litteraturscene siden sin debut i 2014. Gennem sine syv værker, som blander personlige refleksioner med samfundskritiske perspektiver, har Caspar Eric slået sit navn fast som en af de vigtigste stemmer i moderne dansk poesi.

Lån Caspar Erics forfatterskab på eReolen
Se et udpluk af hans bøger her
Læs mere om prisen her.

 


LÆSERNES BOGPRIS 

Annas sang af Benjamin Koppel

I et forrygende fortælle-flow udruller Benjamin Koppel den sympatiske livshistorie om Hannah, der må lægge både kærligheden og en passioneret pianistdrøm på hylden.

Lån romanen som lydbog og ebog på eReolen
Lån bogen her
Læs mere om prisen her

 

 

JYLLANDS-POSTENS LITTERATURPRISER

Skønlitteratur: De bedste familier af Kim Blæsbjerg

Kim Blæsbjerg rammer plet med en medrivende roman om udviklingen af velfærdssamfundet og etableringen af Cheminova i Vestjylland.

Lån bogen her

 

Faglitteratur: En forudsigelig forbrydelse af Line Vaaben & Asser H. Thomsen

Prisvindende fagbog kombinerer fakta og personlige historier for at bringe os tæt på den triste sandhed om kvindedrab i Danmark.

Lån bogen, e-bogen eller lydbogen her

 


KRITIKERPRISEN

Pigedyr af Cecilie Lind

Pigefiguren og hendes begær afmystificeres og mytologiseres på en og samme tid i Cecilie Linds omvendte Lolita-fortælling ’Pigedyr’.

Lån romanen som lydbog og ebog på eReolen
Lån bogen her


WEEKENDAVISENS LITTERATURPRIS

Borgerlig krise af Christian Egander Skov

’Borgerlig krise’ af Christian Egander Skov er en af de debatbøger, der forekommer at have profetiske egenskaber, enddog velskrevne og til tider humoristiske profetier. Egander Skovs analyse forudså således krisen i blå blok, der fulgte både før og efter folketingsvalget sidste år.

Lån bogen, e-bogen eller lydbogen her

 


GEORG BRANDE-PRISEN

Endnu en bog jeg aldrig skrev af Ida Jessen

Læsning og erindring vikler sig ind i hinanden i Ida Jessens gule bog, der stråler af kærlighed til litteraturen og giver lyst til læsning.

Lån essaysamlingen som bog, e-bog eller lydbog

 


HARALD MOGENSEN-PRISEN

Damevennens død af Torben Munksgaard

Da Walther Traum støder på sin dødsannonce i avisen, begynder en kamp mod tiden. Endnu en fremragende præstation af altid velskrivende Munksgaard.

Lån hele Traum-trilogi som bog, e-bog eller lydbog

 


PALLE ROSENKRANTZ-PRISEN

Sendebuddet af Arttu Tuominen

Spændingsniveauet i andet bind af Arttu Tuominens serie er højt, plottet gennemtænkt og karakterernes historier hjertegribende.

Lån bogen her

 


POLITIKENS LITTERATURPRIS

Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet af Glenn Bech

Glenn Bech retter et glødende og kraftfuldt opråb mod klassesamfundets evige ekskludering i voldsomt sympatisk projekt.

Lån manifestet som bog, e-bog eller lydbog her

 


MONTANAS LITTERATURPRIS

Bøgetid af Nanna Storr-Hansen

Nanna Storr-Hansen skriver sig til en sikker plads i dansk lyrik. Det er en historie om livet, om bladene, moserne og den forbindelse, vi har til de folk, vi har fundet i dem, når vi har villet udnytte naturens ressourcer fx ved at grave tørv.

Lån digtsamlingen som ebog på eReolen.

 


PULITZER PRIZE FOR FICTION

Hernan Diaz og Barbara Kingsolver

Hernan Diaz og Barbara Kingsolver er årets modtagere af den amerikanske Pulitzerpris for fiktion. Hernan Diaz vinder prisen for sin storslået roman Tillid og Barbara Kingsolver for 'Demon Copperhead', som bliver oversat på forlaget Gyldendal i 2024.

Lån Tillid som bog, e-bog eller lydbog her

Læs mere om prisen her.

 

THE INTERNATIONAL BOOKER PRIZE

Tidsskjul af Georgi Gospodinov

Den bulgarske forfatter, digter og manuskriptforfatter Georgi Gospodinov modtager den prestigefyldte internationale pris for sin roman 'Tidsskjul'. Tidsskjul er en kompleks og fængslende roman, der udfordrer læseren til at tage på en tidsrejse og konfronterer os med vores egen forståelse af hukommelse og virkelighed.

Lån romanen som bog eller som ebog her
Læs mere om prisen her

 

BLIXENPRISEN: ÅRETS BOG

Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet af Glenn Bech

Glenn Bech, der sidste år modtog Blixenprisen for Årets roman med Farskibet, fik tildelt Årets bog for Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet. Glenn Bech retter et glødende og kraftfuldt opråb mod klassesamfundets evige ekskludering i et voldsomt sympatisk projekt.

Lån manifestet som bog, e-bog eller lydbog her
Læs mere om Blixenprisen her

 

BLIXENPRISEN: ÅRETS ROMAN

Tjeneren og hans søster af Dorrit Willumsen

Dorrit Willumsen har skrevet et strålende søskendeportræt om afhængighed, uforløst længsel og alderdommens tyngde.

Lån romanen som bog, e-bog eller lydbog her
Læs mere om Blixenprisen her

 

BLIXENPRISEN: ÆRESPRISEN

Suzanne Brøgger

Juryen motiverede valget således:

“Hun er som en sand pioner gået i forvejen for mange yngre forfattere, der i dag har meget at takke den helt særlige og ærlige Brøgger-bryg for hjælp til at forstå og finde deres egen vildvej, sidevej eller villavej ind i litteraturen. (...) Brøgger selv, der skriver, som hun lever, og lever, som hun skriver – med en præcision af en tigerstribet skrift, der stadig den dag i dag rammer os alle med en nødvendighed om at sige fra, sige til, sige JA og nej tak, ikke lige med den der mand… Suzanne Brøgger er helt sin egen. Heldigvis.”

Lån Suzanne Brøggers forfatterskab på eReolen
Lån bøgerne her
Læs mere om Blixenprisen her

 

MICHAEL STRUNGE-PRISEN

Trold af Rasmus Daugbjerg

I Rasmus Daugbjergs ’Trold’ bløder menneskene og naturen om kap i en grum fortælling om magtbegær, tankeløse ugerninger og straf.

Lån romanen som bog, e-bog eller lydbog her