kvinde læser

Da coronavirus blev til litteratur

02.03.21
Bliv klogere på de aftryk, som pandemien har sat i litteraturen.

Vi er ved at være godt trætte af den. Coronavirussen. Den har forstyrret vores hverdag og liv i snart et helt år. Men coronavirussen har faktisk også medført positive ting. Der er nemlig opstået en helt ny form for litteratur under krisen: corona-litteratur. Denne slags litteratur behandler, hvordan corona har påvirket os som samfund og individer, både faglitterært, skønlitterært, for voksne og for børn. Vi har samlet en lang række bøger inden for corona-litteraturen, som du kan læse og måske blive lidt klogere af.


Skønlitteratur

Der findes flere genrer inden for corona-litteraturen, lige fra noveller og romaner til tegneserier og teaterstykker. Men særligt digtning har fået en stor opblomstring. Digterne beskriver i kort format deres følelser af frustration, isolation, længsel og afsavn under krisen og især nedlukningen i foråret 2020. På den måde bliver digtene en ventil for alle de indestængte følelser, der må og skal lukkes ud – følelser, som langt de fleste af os kan nikke genkendende til, og som har berørt os i vores eget liv her under pandemien.
 


Faglitteratur

Selvom corona kun har eksisteret i lidt over et år, er der allerede skrevet mange fagbøger, der præcist og sagligt forklarer, hvad virussen egentlig er, og ikke mindst diskuterer, hvilken effekt pandemien har haft og kommer til at have på vores samfund. Pandemien har skabt grobund for forskning i særklasse, men den har også påvirket os på måder, vi endnu ikke helt forstår. Men vi kan heldigvis blive klogere på corona gennem faglitteraturens skarpe linse.

 


Børne- og ungdomslitteratur

Hvordan er det at være barn under coronakrisen, og hvordan forklarer man en verdensomspændende pandemi for et barn? Det er der kommet flere bud på, lige fra letlæste faktabøger til dagbøger og billedbøger. Alle er de med til at gøre coronavirussen mere håndgribelige og forståelig, ligesom de kan skabe dialog mellem voksen og barn.