dekorativt

Halloween på Helsinge bibliotek med konkurrencer for børn

19.10.22
Helsinge Bibliotek har skruet op for uhyggen med monstre, spøgelser, flagermus og edderkopper.

Kom og besøg os i Børnebiblioteket, hvor vi har skruet ekstra op for uhyggen, ..... hvis du altså tør?

Med flagermus der flyver rundt under loftet, skeletter, monstre der drypper af blod, edderkopper og spindelsvæv, der skaber den rette halloween stemning.

Konkurrencer for børn
Er du barn kan du deltage i vores konkurrencer, hvor du skal finde de 10 poster, der hænger rundt omkring i Børnebiblioteket og svare på spørgsmålene ved hver post.
Du kan også tælle, hvor mange flagermus der sidder på væggene.

Svarer du rigtig på spørgsmålene er du med i konkurrencen om at vinde Halloween slikposer og svømmehalsbilletter.
Der ligger svarark i biblioteket som skal udfyldes og afleveres i kassen senest 31. oktober.