Karin Michaëlis

Karin Michaëlis, 1872–1950, forargede sin samtid med sine konfronterende dagbogsromaner. Nu bliver hun genudgivet, genlæst og har fundet vej ind på den nye litteraturkanons bruttoliste. 

Starten på et forfatterskab 

Michaëlis’ gennembrudsroman Barnet (1902) blev skrevet på kun få uger, og romanen blev oversat til 16 sprog og gjorde hende internationalt kendt. Særligt i Tyskland tog man godt imod den kvindelige forfatter med den skarpe pen. Det lykkedes bl.a. med den roman Michaëlis at træde ud fra sin ægtemand, forfatteren Sophus Michaëlis’, skygge, og med tiden blev hendes forfatterskab langt mere anerkendt end mandens. 

Barnet 

Barnet handler om den unge pige Andrea, der bliver syg og dør. Andreas mor finder efter sin datters død pigens dagbog. I dagbogsform lever den unge pige ”videre”, og hendes tanker, følelser og opfattelse af verden fortæller en sørgelig historie om savn, frygt og ensomhed. Om et barns forsøg på at bygge bro mellem sine forældre, at glatte konflikter ud og samle familien. 

“Gid jeg var død og borte. Så sad de nok ude ved min grav med hinanden i hånden og blev gode venner igen.” (s. 50) 

“Hvor bedrøvet jeg har været hver eneste dag, så længe jeg kan huske, fordi de ikke kyssede hinanden, sådan som man skal, når man er lykkelig.” (s. 62) 

Kvindens psyke og seksualitet 

Det nære og personlige sprog, som netop dagbogsformen tillader, og de dybt personlige og kontroversielle emner som seksualitet og skilsmisse, kendetegner Karin Michaëlis’ forfatterskab fra begyndelsen til slutningen. 

Efter Barnet skrev Michaëlis flere romaner med fokus på ægteskab, frihed, kvinders selvstændighed m.m. I 1910 udkom Den farlige alder, hvor tematikken er kvinders seksualitet, og både den og Michaëlis’ øvrige udgivelser tiltrak sig megen omtale – både den anerkendende og den kritiske. 

En kvinde med mod 

Michaëlis turde skrive om tabubelagte emner, og modet bar hun også med sig uden for arbejdet med sine tekster. Karin Michaëlis blev hurtigt en berejst kvinde, og efter sin skilsmisse fra Sophus rejste hun rundt i både Europa og Amerika, hvor hun fik en tæt kreds af venner fra kultureliten. Michaëlis’ kendskab til Østeuropa, hendes store omgangskreds og hendes virke som forfatter medførte, at Politiken brugte hende som krigskorrespondent under 1. verdenskrig. Reportagesamlingen Krigens ofre (1916) havde et markant kvindeligt blik på krigens skæbner. 

I 1930’erne udtalte Karin Michaëlis sig offentligt kritisk imod nazismen, og hun engagerede sig også i at hjælpe tyskere på flugt. Dette medførte, at hun selv blev politisk flygtning og måtte opholde sig i USA frem til 1946. 

I dag 

I løbet af 50 år skrev Michaëlis 36 romaner for voksne, en mængde avis- og tidsskriftsartikler, 9 børnebøger og 2 selvbiografier. 

Nu bliver hendes bøger genudgivet, og hendes forfatterskab bliver tildelt ny opmærksomhed. 

Michaëlis’ romaner er nutidige, selvom de er skrevet for mange år siden. De er moderne i deres fokus på køn, seksualitet og personlig frihed – emner der stadig i dag kan og bør diskuteres og belyses. 

(Kilder: Kvinde kend din historie af Gry Jexen; Hjertets vagabond af Karin Michaëlis; Forord af Johan Rosdahl; Barnet af Karin Michaëlis.)