Litteratur

Lea anbefaler: Ultramarin

En smuk fortælling om skabelseskraft, moderskab og venskaber

Af Amanda Martinsen

Lea fra biblioteket

Ultramarin er en smuk fortælling om skabelseskraft, moderskab og venskaber – og så er den tilsat magisk realisme og et thrillerplot, der gjorde det svært for mig at lægge bogen fra mig. For hvem er den mystiske Livs mor, der præsenterer sig for Dagny i vuggestuen, selvom der ikke findes et barn ved navn Liv i institutionen? Og som bliver ved med at dukke op igen og igen, når Dagny mindst venter det. 

 

Dagny er romanens hovedperson. Hun er kunstner og skaber undervejs i romanen et værk til muset Gaias udstilling om vand. Men hvordan kommer man i gang med at skabe noget ekstraordinært, når man samtidig er mor og skal til at slippe den første barsel og symbiosen med sin datter? Heldigvis er Dagny også nogens datter, og Dagnys mor træder til, mens Dagny vikles ind og ud af sin fortid og nutid, samtidig med at hun på nærmest magisk vis skaber sit kunstværk og opdager, hvem Liv er.

 

Ultramarin er skrevet af den danske forfatter Tine Høeg.

  • Lea, Gribskov Biblioteker