Inspiration til haven – også i efteråret
Få nye idéer til haven, selv når dagene bliver kortere. Lisbeth anbefaler tre inspirerende havebøger, der giver masser af inspiration og haveglæde – også i efterårsmånederne.
Af Amanda Martinsen
Magiske blomsterfrø af Rikke Lentz
Bogen omhandler hvordan du kan høste blomsterfrø fra din egen have, og så dem igen, og på den måde få nye blomsterfrø til at spire.
Bogen giver nyttig viden for en frøsamler og inspiration for dig der gerne vil være selvforsynende.
Et spændende indblik i mange forskellige blomstersorter, samt forskellige former for stauder, som kan være et- og toårige.
Alt i alt en meget inspirerende bog med mange informationer, samt virkelige gode billeder.
Sådan lykkes du i haven af Dorthe Kvist
Inspirerende fagbog der følger årets gang i haven, måned for måned, med anvisninger, tips og idéer. En god bog for alle haveelskere, der gerne vil følge årstiderne og samtidig få råd og vejledning til havelivet.
Bogen indeholder også mange gode idéer til kreative ting, som at lave kranse og dekorationer som passer til de forskellige årstider. Bogen giver også en stor viden om forskellige blomter og plantesorter. Desuden følger en masse fine billeder, som giver stor lyst til ”havelivet” og alle dens muligheder.
Årets gang i permakulturhaven af Karoline Nolsø Aaen & Tycho Holcomb
Bogen er en trin-for trin sæsonguide gennem årstidernes gøremål, så du kan få mest muligt ud af haven, og nyde dine hjemmedyrkede grønsager.
Det er en havekalender til både erfarne og nye selvforsynere, som giver inspiration og praktiske råd til dyrkning og pleje af en-og flerårige grønsager.
Bogen giver dig praktisk og nyttig viden som bla.:
- Såkalender af enårige og flerårige grønsager
- Måned-for-måned aktiviter og vigtige gøremål - Frøsamling og opformering af dine egne planter
- Høst og opbevaring af havens goder.
Bogen indeholder også mange gode og informative billeder, samt meget fine og inspirerende illustrationer.