Amanda anbefaler

Som sprækker i jorden

En storslået kærlighedshistorie fortalt i højt tempo, krydret med et godt thriller-tvist. 

Fortællingen i Som sprækker i jorden strækker sig over to årtier – fra 1955 til 1975 – og væver tre tidslinjer sammen til en gribende historie om kærlighed: den første, den forbudte, den uforløste, den uselviske og den moderlige. Temaerne spænder bredt og omfatter familieloyalitet, mord, klasseskel – og meget mere.

Beth og Frank lever et tilsyneladende lykkeligt liv på deres fårefarm i Dorset, England. Men da en hund en dag angriber deres fåreflok og spreder rædsel, ender det med et skud – det første i en række skæbnesvangre hændelser med alvorlige konsekvenser.

Beth genforenes med sin ungdomsforelskelse, mens Frank bærer på en tung skyldfølelse efter en tragisk ulykke. Hvordan kommer de videre – og med hvem? Som sprækker i jorden er en roman om familiebånd, længsel, sorg og tillid.

Clare Leslie Hall har skrevet en nuanceret og bevægende kærlighedsroman med mange lag. Siderne vender næsten sig selv, men bogen forfalder aldrig til nemme løsninger. Den er kompleks, dyb og fængslende – en fortælling, der vil begejstre mange læsere.

Minder både om de elskede klassikere af Jane Austen og den storsælgende roman Hvor flodkrebsene synger

Tranerne flyver mod syd

En stille og eftertænksom roman om den ældre mand Bos sidste sommer.

Romanens hovedperson er den aldrende Bo, som bor med sin hund Sixten på landet i sit barndomshjem i Jämtland, Sverige. Tiden er ved at løbe ud; Bo tilbringer sine dage med formiddags-, middags- og eftermiddagslure på slagbænken, hvor han også har sovet hver nat siden hans kone, der lider af fremskreden demens, blev flyttet på plejehjem. Bos opsvulmede fingre hviler på Sixtens pels, og det føles, som om hundens puls er det sidste, der holder Bo fast til virkeligheden – lidt endnu.

Da Bos søn beslutter at tage Sixten fra ham – af hensyn til både Bos helbred og hundens velbefindende – forsvinder Bo mere og mere ind i sine minder og søvnen. Uden hundens pels og puls under sin hånd mister han det sidste, han havde at holde fast i, og glider langsomt væk. Med færre og færre glimt af klarhed og nærvær i nutiden, fortælles der om præstebesøg, etagevask og tabt mobilitet. I takt med at Bo forsvinder i søvnen, fylder minderne om hans barndom og ungdom mere og mere i fortællingen.

Bos egen fortælling suppleres af hjemmeplejens og sønnens små notater i en logbog, som nøgternt dokumenterer forfaldet: Hvilken mad der blev varmet, men ikke spist, om bleen var våd eller tør, og hvilke bekymringer de hver især bærer på.

Det er en virkelig fin roman, der på en rolig, nærværende og respektfuld måde skildrer svære følelser og forandringer. En roman, der kan og bør læses af alle, og som vil vække minder, følelser og tanker hos enhver.