Mod til at turde - fra hamsterhjul til øhop i Stillehavet.

Billede af Kirstine Dahl
Billede:Kirstine Dahl
Kirstine og Kaare løb stærkt i livet, da de i en ganske moden alder tog deres livs beslutning og bremsede op midt i det hele.
Date
Tid
17:00 - 19:00
Pris
Voksne: 30 DKK
Sted
Trappen ved Børnebiblioteket
Adresse

Peter Fjelstrups Vej 12
3250 Gilleleje
Danmark


Kirstine og Kaare l ville realisere Kaares barndomsdrøm om at gå i land på stillehavsøen Pitcairn, hvor mytteristerne fra skibet Bounty gik i skjul for den engelske flåde i 1789. 
Parret købte en båd og gav slip på alt: deres tre voksne sønner, arbejde, hus, møbler og bil, og stævnede ud fra Skudehavnen den 17. juli 2022 efter halvandet års forberedelse. 

To år var afsat til rejsen, som Kirstine og Kaare foretog alene. De blev mødt med stor nysgerrighed af dem derhjemme. Ville de lykkes? Hvad ville de opleve og lære? Ville rejsen blive akkurat så farefuld, som det lød? Hård sø. Pirateri. Påsejling af containere og sovende hvaler. Hvordan turde de overhovedet give slip på det hele? Og hvad med ægteskabet? 

 På bagkanten af deres eventyr står Kirstine parat til at dele ud af deres oplevelser. Helt konkret vil hun fortælle om: 
•    hvad det krævede at forfølge drømmen 
•    forskellen mellem at sejle i og udenfor dansk farvand
•    livet til søs ude på Stillehavet og nogle af deres oplevelser undervejs 
•    post-naturfolkets liv på den ydre atol Woleai i den mikronesiske stat Yap 
•    hvordan det var at vende  

  Kirstine Dahl er Cand.mag.pæd., sejler, forfatter og foredragsholder. Kirstine har i mange år arbejdet med udvikling af undervisning som konsulent, kursusleder og underviser på Københavns Universitet. Læring, det levede liv og kultur er emner, der optager hende. Emner, som hun forholder sig nysgerrigt, undersøgende og reflekterende til. Det gjaldt også på rejsen ud i Stillehavet