DR Romanprisen 2025
En fejring af fremragende dansk litteratur
Af Amanda Martinsen
Hvert år uddeles DR Romanprisen – en litteraturpris, der samler engagerede læsere over hele landet om fremragende romaner skrevet af danske forfattere. Prisen fejrer den store læseoplevelse og de samtaler, som god litteratur kan sætte i gang.
DR Romanprisen blev første gang uddelt i 1999 under navnet Radioens Romanpris. Senere skiftede den navn til P2 Romanpris, og siden 2007 har den båret navnet DR Romanprisen. Siden december 2024 har over 100 DR Romanklubber læst og diskuteret årets nominerede – seks stærke danske romaner.
Vinderen afsløres lørdag den 14. juni kl. 14 på Dokk1 i Aarhus, og prisoverrækkelsen sendes direkte på DR P1.
De nominerede til DR Romanprisen 2025 er:
Naja Marie Aidt: Øvelser i mørke
Ulrikka S. Gernes: En pige forlod værelset
Ingrid Nymo: Den røde hane
Jonas Eriksson: Af stumper og skår
Liv Duvå: Ned fra himlen
Merete Pryds Helle: Den store åbning
I foråret havde vi besøg af Jonas Eriksson på Helsinge Bibliotek, og vi glæder os allerede til efteråret, hvor Liv Duvå kommer på besøg. Hold øje med vores hjemmeside og Facebook-profil for nærmere information.
Nedenfor kan du læse mere om romanerne, reservere dem eller se, hvor de står på hylden.
Rigtig god læselyst!