""
Margist Østermark
Musik

Pop-up kor på BLIK – Græsted Bibliotek

Tid
19:45 - 20:45
Sted
BLIK - Græsted Bibliotek
Græsted Stationsvej 10A,
3230 Græsted
Velkommen til Græsteds nye, uformelle kor, hvor du kan synge pop.

Pop-up kor er for dig, der kan lide at synge pop, og som har lyst til at bruge en aften i fællesskab med andre. Alle kan være med uanset alder og korerfaring. 

Denne første aften skal vi synge to kærlighedssange. Den ene er "En drøm om et menneske" af Aphaca og "Open wide" af Tina Dicow.

Så tag naboen under armen til dejlig aften på BLIK med sang og fællesskab. Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig, man skal bare dukke op. 

Korleder er Margit Østermark, 37 år, som bor i Græsted med sin familie. Hun er uddannet rytmisk sanger og korleder fra musikkonservatoriet.

Til daglig er Margit Østermark korleder i Buddinge Kirke og i Gribskov Korskole, lige som hun også er kirkemusiker i Herstedvester Fængsel. Hvis du var til Sankthans i Græsted i 2026, kunne du høre Margit synge for på fællessangene. 

OBS: Dette er den første af flere aftener med pop-up kor. Øvrige datoer i 2026 er: 30. september, 28. oktober og 25. november.