MOD, FRYGT & VILJE - Episke og eventyrlige fortællinger
- Tid
- 17:00 - 18:30
- Pris
-
Billetter: 40 kr.
- Sted
-
Gilleleje Bibliotek
Peter Fjelstrups Vej 12,
3250 Gilleleje
Kom med på Jacob Klaris-Jensens mest spændende og spektakulære ekspeditioner og rejser. Oplev de eventyr der opstår når man bevæger sig væk fra alfarvej og ud til de fjerneste afkroge af verden for at bestige nogle af de mest spektakulære tinder.
Jacob vil fortælle, hvordan han kommer igennem oplevelser som at blive taget af en lavine, og ende halvt begravet i sne, flere hundrede meter længere nede af bjerget. Om og at stå ansigt til ansigt med døden i Perus høje bjerge, langt fra civilisationen og uden muligheder for hjælp. Ligeledes hvordan kroppen og sindet reagerer, under det maksimale pres, som den udsættes for i den tynde luft i over 8000 meters højde. Også om de afsavn og konsekvenser, som findes ved at være totalt isoleret i månedsvis langt fra vores moderne liv med wifi, venner og familie.
Som altid vil Jacobs foredrag være kendetegnende ved humor og masser af energi.
Jacob Klaris-Jensen er bjergbestiger, eventyrer, Outdoor-iværksætter og foredragsholder. Jacob er uddannet lærer, og aktiv med eget firma (www.klaris-jensen.dk), hvor han bl.a. arbejder med Teamudvikling.
Jacob startede med at klatre i midten af 1990´erne, og er i dag en erfaren klatrer og bjergbestiger.