Tilbage til Sønderjylland – hvor fortidens hemmeligheder gemmer sig

Jeg tilstår med det samme: Jeg har med begejstring læst Erling Jepsens sønderjyske romaner, hvor han med humor og alvor har præsenteret os for den dysfunktionelle sønderjyske familie, der har ligget under for faderens ”psykiske nerver”. Med Min mor og doktor Goebbels vender vi atter tilbage til den samme familie og dens traumer – og jeg er som læser begejstret.

Denne gang kommer vi helt tilbage til tiden omkring Første Verdenskrig, hvor Sønderjylland stadig var tysk, og hvor dansksindede og tysksindede så skævt til hinanden. Krigstraumer var en del af hverdagen, og danske sønderjyder måtte kæmpe på tysk side.

Romanens Erling opsøger sin nu 80-årige mor, Doddy, for at blive klogere på hendes tidlige liv og de ufortalte historier, der stadig rumsterer. Det bliver en søns forsøg på at bryde tavsheden og finde ind til den skam, der har præget familien gennem generationer.

Vi møder en tysksindet mormor, der gifter sig med en dansksindet landmand, og en tysk Oma og Opa, der lever et velstillet liv i Hamborg og i den grad bifalder nazismens fremkomst i 1930’ernes Tyskland. Det skurrer.

Som ung bliver Doddy besnæret af Goebbels og det stærke fællesskab blandt de tusindvis af tyskere, der begejstret synger og heiler. Erling forsøger at forstå både forførelsen og begejstringen for nazismen. Hvad var det også med den umulige forelskelse i en ung nazisympatisør, en altomsluttende skam og familiehemmeligheder?

Min mor og doktor Goebbels er en gribende roman om de sår, krig og vold efterlader i familier gennem generationer. Men også om sandhedslængsel, tavshed og savn – og om forsøget på at forstå det, der aldrig er blevet fortalt.

Erling Jepsen formår i den grad at lade ting være usagte og overlade det til os læsere at læse mellem linjerne. En kvalitet, jeg som læser virkelig værdsætter.

Så snyd ikke dig selv for endnu en velskrevet og vedkommende roman fra Jepsen.