Litteratur

Krimilæsning til dit efterår – to gode anbefalinger

Er du til hårdkogt spænding eller hyggelige mordgåder med humor? Sanne anbefaler to krimier, der passer perfekt til efterårets læsestunder.

Af Amanda Martinsen

Jo Nesbø: Minnesota

Jo Nesbø er en af Norges bedste krimiforfattere, og med Minnesota har han skrevet en hårdkogt politiroman, der har fået masser af ros fra både anmeldere og begejstrede krimilæsere.

I Minnesota følger vi efterforskeren Bob Oz, der står over for en brutal sag om mord, våbenhandel og fortidens dæmoner. Samtidig får vi et indblik i det amerikanske samfund, krydret med Nesbøs karakteristiske, hårdkogte humor.

En rå og spændende krimi til en mørk efterårsaften.

Ross Montgomery: Mordet ved verdens ende

Er du mere til en klassisk britisk hyggekrimi med masser af humor, er Mordet ved verdens ende et godt bud.

Den unge butler Steven Butler bliver mistænkt for mord. Sammen med den 80-årige, frygtløse og skarpe Miss Stockingham begiver han sig ud på en jagt for at opklare mordet. Undervejs dukker mørke hemmeligheder og familieopgør op, og det hele byder på masser af uventede drejninger.

Et klassisk krimimysterium med humor, charme og masser af underholdning – perfekt til en hyggelig efterårsstund.