Unge

En ungdomsbog, der skal læses!

'Hvid solsort' af Sofie Rasch

Af Amanda Martinsen

Alma bor i en lille by uden for Aalborg. Hun går i gymnasiet, arbejder i den lokale grillbar og går til fester i weekenderne – og så har Alma en hemmelighed, som hun skjuler for sine venner.

Men et pludseligt vredesudbrud og en brækket næse på en anden pige truer med at afsløre Almas hemmelighed. Hvad sker der, hvis den kommer frem? Kan Alma bære den alene – og hvad skal der egentlig ske med hendes far?

Almas liv handler om fester, pizza og gode veninder, men også om sygdom, frygt og de svære følelser, der kan føles umulige at sætte ord på. Samtidig opstår et nyt, uventet venskab.

Velskrevet dansk coming-of-age-roman om at føle sig usynlig og se verden, som man kender den, forandre sig.