Lydbad – en guidet lydmeditation

""
Guidet lydmeditation ved Cecilie Dahlin Jay
CECILIE DAHLIN JAY – Lyddesigner, lydformidler og lægestuderende. En times afslappende lydbad
Date
Tid
19:00 - 20:00
Pris
Voksen: Gratis
Bibliotek
Helsinge Bibliotek
Adresse

Skolegade 43
3200 Helsinge
Danmark

Cecilie Dahlin Jay er lyddesigner og facilitator af lydbade – en særlig form for guidet lydmeditation, hvor lydens resonans og rytme skaber dyb afspænding og indre ro. Hun arbejder i krydsfeltet mellem kunst, videnskab og sanselig fordybelse.
Med en baggrund som lyddesigner og nuværende medicinstuderende forener Cecilie sin kreative og akademiske tilgang i arbejdet med lyd som bevidsthedsudvidende redskab. Hendes lydbade er både æstetiske og sanseligt funderede, men bygger også på viden om nervesystemets reaktioner på lyd og vibrationen som terapeutisk redskab.

Cecilie har blandt andet skabt lydoplevelser for Nørrebro Teater, Statens Museum for Kunst, på Bispebjerg hospital, Grundtvigs højskole, diverse yogastudier mm. 

Med sin rolige tilstedeværelse, dybe lydforståelse og tværfaglige baggrund skaber Cecilie Dahlin Jay et trygt rum for fordybelse, hvor deltagerne inviteres til at give slip, lytte og lade sig bære af klangens ro.

Medbring blot behageligt tøj, yogamåtte, tæppe og pude til en times afslappende lydbad på Helsinge bibliotek tirsdag d. 7. oktober i "Store Sal"