Midlertidig lukning af legerum i Gilleleje
Efter mange års flittig brug trænger vores børnebibliotek under trappen i Gilleleje til en lille opfriskning.
Af Pernille Andreasen
Efter 9 skønne år med besøg af en masse dejlige børn og deres familier lægger vi nu nyt gulv under trappen i vores børnebibliotek. For at få arbejdet udført hurtigt og sikkert holder legerummet under trappen lukket
fra mandag d. 26. januar til fredag d. 30. januar.
I mellemtiden er I meget velkomne til at benytte børnebibliotekerne på Helsinge Bibliotek eller BLIK – Græsted Bibliotek.
Vi glæder os til at byde jer velkommen tilbage i et børnebibliotek med et flot, nyt gulv.