
- Date
- Tid
- 19:00 - 21:15
- Pris
-
Voksne: 30 DKK
- Sted
- Biblioteket
- Bibliotek
- Helsinge Bibliotek
- Adresse
-
Skolegade 43
3200 Helsinge
Danmark
Thomas Ulrik Larsen beretter i fortælling og sange om bandet, der satte standarden for rocksangskrivning, idoldyrkelse og pladesalg i 1970’erne. Bandet, der fik masser af succes, og som kombinerede højskolesangbogen med Jimi Hendrix. Folkeligt, syret, dybt og pjattet - Gasolin' kunne og var det hele. Og de var ikke nærige med deres gaver, for trods alt handlede det om at give "det bedste til mig og mine venner".
Gasolin’ startede som et ”miljøband” i den københavnske undergrund, men tegnede kontrakt med et multinationalt pladeselskab, og hele Danmark kom på fornavn med Kim, Wili, Franz og Søren med efternavnene Larsen, Jönsson, Beckerlee og Berlev. Succes-ridtet varede uafbrudt fra 1971-78, og kun en mislykket ambition om at bryde igennem i USA viste, at Gasolin’ trods alt var menneskelige og KUNNE fejle.
Thomas Ulrik Larsen gennemgår IKKE den spraglede Gas-historie kronologisk, men gennem sange og historier slår han ned på vigtige punkter, temaer og begivenheder - ikke kun i Gasolin's univers men i dansk popmusikhistorie.
Thomas Ulrik Larsen spiller adskillige eksempler fra Gasolin’s eviggrønne sangskat. Nogle af sangene bliver i de originale indspillede udgaver; andre sange fremfører Thomas selv med tekster på storskærm, så alle kan synge med.
Biblioteket serverer en forfriskning i pausen