Folkeuniversitet: Fra syv sogneråd til ét stort byråd. Kommunens historie på to timer

Alle: 90 DKK
Sort-hvidt foto af byrådsmøde i 1970.
Første byrådsmøde i byrådet for Helsinge Kommune i 1970. Foto Gribskov Arkiv.
Kom med på en historisk tidsrejse, sammen med arkivar og cand.mag. i europæisk etnologi Astrid Lystbæk Andersen, tilbage til dengang, da hver sognekommune havde et sogneråd, og frem til nutidens kommunalreformer
Date
Tid
19:00 - 21:00
Adresse
Græsted Stationsvej 10A
3230 Græsted
Alle: 90 DKK
I samarbejde med
  • Gilleleje og Omegns Museumsforening
  • Lokalhistorisk Forening for Helsinge og Omegn
  • Gribskov Arkiv
  • Gribskov Folkeuniversitet

”Villaejer Lars Peter Nielsen Græsted Klager over Mangelfuld tilløb til Kloakbrønden, der skal aflede Vandet fra hans Ejendom…” 

Sådan begynder én af de tusinder af sager, som Græsted-Maarum sogneråd havde på dagsordenen i begyndelsen af 1900-tallet.

Kom med på en historisk tidsrejse tilbage til dengang, da hver sognekommune havde et sogneråd. Sognerådets medlemmer var gerne gårdejere eller andre højtstående mænd og kvinder i sognet. De mødtes regelmæssigt og skulle føre protokol over deres forhandlinger.

Denne aften vil arkivar og cand.mag. i europæisk etnologi Astrid Lystbæk Andersen dykke ned i de gamle sognerådsprotokoller og byrådsreferater og give et unikt indblik i det politiske arbejde fra 1900 og videre frem til kommunalreformerne i 1970 og 2007.

Foredraget vil blive rigt illustreret med billeder og nedslag i de gamle sognerådsprotokoller og byrådsreferater, der ligger gemt i Gribskov Arkiv.

Pris: 90 kr.

Mere fra Gribskov Folkeuniversitet