Sommervandring: Guld i bakkerne og et gæstfrit møllerhjem

Vi følger Tisvildevejen mod Ramløse. Med solen og Arresø i ryggen får vi snart øje på kirken, og længere oppe ad bakken står Ramløse Mølle. Den gule mølle har i generationer taget imod rejsende og været et markant vartegn i det bølgende landskab.

Det startede med en mølle 

Ramløse Mølle var "en livsnerve i byen". Sådan beskriver Holger Søeborg Petersen, barnebarn af møller Niels Pedersen, der købte møllen i 1894, sine bedsteforældres hjem og virksomhed. I Holger Søeborg Petersens erindringer Ramløse Mølles historie skinner kærligheden til bedsteforældrene tydeligt igennem, samtidig med at fortællingerne tegner et levende billede af en driftig familie og et lokalsamfund i udvikling.

"Min bedstefar var en dygtig og fremsynet møller. Der var altid travlhed i og ved møllen og altid en masse mennesker."

Møllen var langt mere end et sted, hvor korn blev malet. Holger Søeborg Petersen fortæller videre:

"Møllen lå som en livsnerve i byen. Ved møllen kunne man købe bagerbrød hos min bedstemor Julie (...) En så stor og alsidig virksomhed krævede medarbejdere, dels udefra og dels fra hjemmeboende børn. Man var altid i gang – min bedstemor strikkede således alle sokker til familien, og da bedstemor og bedstefar havde fået 8 børn, var der i familien temmelig mange ‘fødder’.” 

Der var altid aktivitet omkring møllen. Bedstemor Julie bagte, lavede mad og strikkede strømper til den store familie. Men hendes omsorg rakte langt ud over hjemmets egne vægge.

Ingen skulle gå sultne eller fryse, hvis de kom forbi Ramløse Mølle. Julie Pedersen blev kendt for sin gæstfrihed, og fortællingen siger, at vejfarende kunne få både et varmt måltid, et sted at sove og endda "to par hjemmestrikkede strømper og en madpakke" med på vejen.

Mange blev tiltrukket af den gode mad. Julie var efter sigende særligt kendt for sine finker, sin sylte og sin blodpølse. Men ved møllen mødte man ikke kun hjertevarme. Man mødte også foretagsomhed.

På vores sommervandring har vi tidligere mødt kulsvieren Jens Olesen Christiansen, bedre kendt som "Kulfa'en" ved Kagerup Savværk. Også i barnebarnets fortælling om Ramløse Mølle dukker han op.

”I 1902 begyndte han (bedstefar Niels Pedersen, red.) at anlægge et savværk ved siden af møllen, vinden var drivkraft, og der blev skåret meget tømmer og brænde op.

Den 2/8 1908 brændte møllen, og for ikke at svigte kunderne købte bedstefar en dampmaskine hos sin fætter, Kulfanden”

Driftighed og opfindsomhed var der altså rigeligt af i datidens Gribskov. Det samme gåpåmod får også i dag mennesker til at trække i gummistøvlerne og tage metaldetektoren med ud på markerne i jagten på spor fra fortiden – og måske en skjult skat.

Frugtbar jord og en skat af guld og sølv 

Fra bakkerne omkring Ramløse er der i dag udsigt over Arresø. Men for mere end 5.000 år siden så landskabet helt anderledes ud. Dengang var området en del af Karsemosesund, som strakte sig fra Kattegat og ind over Sandet, Karesmosen og Melby Overdrev. Senere ændrede landhævninger landskabet, så sundet først blev til Arrefjord og siden til den sø, vi kender i dag.

Den frugtbare jord omkring Arresø har tiltrukket mennesker gennem årtusinder, og sporene efter dem dukker stadig op af mulden.

Det mest spektakulære fund er Ramløseskatten, som blev fundet øst for byen og stammer fra den sene jernalder. Skatten består af 454 genstande af guld og sølv, blandt andet møntstykker, vægtlodder og dele af balancevægte. Fundet vidner om handel, rigdom og forbindelser til omverdenen for mere end tusind år siden.

Måske er det netop derfor, Ramløse gennem tiden har været et sted, hvor mennesker har søgt muligheder. Nogle fandt dem i møllen, andre i den frugtbare jord. Og enkelte har fundet dem i form af ægte guld og sølv gemt under bakkerne.

I dag kan Ramløseskatten opleves på Museum Nordsjælland i Gilleleje, mens møllen stadig står på bakken som et minde om de mennesker, hvis flid, gæstfrihed og foretagsomhed var mindst lige så værdifulde som skatten i jorden.

Tid til håndarbejde under sommersolen

Mange har i disse år genfundet værdien i at arbejde med deres hænder og fordybe sig i håndarbejde som broderi, hækling og strik. Gaver lavet med kærlighed og omhu bliver skabt og givet til heldige modtagere. De kan enten være lavet af bløde, uldne materialer, ligesom bedstemor Julie gjorde, eller af papir, træ, ler og andre materialer.

I næste artikel i Sommervandring møder vi kunstnere, hvis skabertrang og kreativitet blomstrede i de sandede bakker i Tibirke.