Præst: ”Hobbitten” åbnede en verden af fantasi

I serien 'Mig & Min Sommerlæsning' har Gribskov Biblioteker inviteret kendte ansigter i kommunen til at sprede læseglæde denne sommer ved at dele ud af bogerfaringer og -oplevelser. I denne artikel er det præst i Søborg, Sarah Auken, der har ordet.

Hvilken bog husker du bedst fra din barndom?  

Jeg husker tydeligst Tolkiens “Hobbitten”. Da jeg var ti år gammel, pakkede mine forældre bilen med to telte og satte kurs mod Bourgogne. På bagsædet sad min storebror og jeg med en sovepose som skillevæg – og med Tolkien i hånden. Vi lavede en pagt: ét kapitel hver, så byttede vi. 

Nordtyske motorveje og vinmarkerne i Alsace forsvandt; jeg var på eventyr med Bilbo Sækker, krydsede floder, vandrede ind i skumle huler og besteg bjerge, mens bilen bare fortsatte sydpå. Men midt i al magien kom den barske opdagelse: jeg læste meget hurtigere end min bror, og da jeg begyndte at stjæle kapitelforspring, blev han rasende. Bogen brændte sig fast, fordi den åbnede en hel verden af fantasi, fordi jeg oplevede den i fællesskab med min bror, og fordi jeg dér forstod, hvor stærkt bøger kan rive én væk fra det, øjnene egentlig ser.

Hvilke bøger skal du have med i kufferten denne sommer? 

Jeg begynder sommerferien med en hel stak bøger. Bøgerne giver mig muligheden for at skifte spor, følge nysgerrigheden og finde nye vinkler på livet.

Thomas Manns ”Josef og hans brødre” puster liv i Første Mosebogs Josef-fortælling og gør den til et stort, psykologisk epos om tro, magt og familiebånd. 

Marilynne Robinsons nyudkomne ”Fra begyndelsen” vender blikket mod de samme urhistorier, men i en koncentreret, meditativ form og spørger, hvad de betyder for os i dag.

Lea Korsgaards ”Inden året er omme” minder mig om, at naturen ikke er noget, vi bare ser på, men noget vi er vævet ind i. 

Jeg har også erhvervet mig Niels Brunses nyoversættelse af ”Hamlet”. Stor litteratur taler på tværs af tid. Hamlet rummer evige temaer som tvivl, magt og kærlighed, og Niels Brunses nye, mundrette dansk giver replikkerne frisk puls. Det viser, at klassikere ikke er museumsting, men levende historier, der stadig kan skærpe vores blik for egne valg.

Til oplæsningen med mine døtre på ni og elleve har jeg grebet fat i Richard Adams’ ”Kaninbjerget”.  Den handler om alt andet end kaniner og åbner for samtaler om mod, magt og fællesskab. Vi læser små bidder flere gange om dagen, så historien følger os gennem sommeren og giver nye vinkler, hver gang vi åbner bogen.

Hvilke bøger har gjort størst indtryk på dig?  

”Bibelen” er den bog, der har præget mig mest. Som præst lever jeg dagligt i dens univers af poesi og rå livsfortællinger. Den giver ord til glæde, skyld, håb og tvivl og sætter lyd på, hvad det vil sige at være menneske over for Gud – hvis vi tør lytte.

Søren Kierkegaards ”Enten – Eller” markerede et klart skel i min læsning: der er et før og et efter. Bogen gør det umuligt at leve livet på afstand; man må vælge retning og tage konsekvensen. Men den viser også, hvor udfordrende det er at vælge én gang, fordi mennesket er strakt ud i tid og må vælge igen og igen.

I Solvej Balles ”Om udregning af rumfang” går tiden i stå, og én dag gentager sig igen og igen. Hun måler tilværelsen indefra, øjeblik for øjeblik, og gør Kierkegaards spørgsmål nutidigt: Hvordan vælger man, når tiden selv sætter sig fast?

Hvad er dit yndlingslæsested?

Mit yndlingslæsested er min plads ved skrivebordet. Hvis jeg virkelig skal fordybe mig, sætter jeg mig der, gerne tidligt om morgenen, mens huset endnu sover, eller sent om aftenen, når stilheden falder på. Seng og sofa lokker, men de er forræderiske. Bløde puder bliver hurtigt til dyb søvn, og siderne glider ud af hænderne, før historien når at folde sig ud.

Sarah Thorngreen Auken er præst i Søborg Kirke.