Børn og familie

eReolen GO hedder nu Biblo GO!

Biblo GO! er bibliotekernes nye app til børn med e-bøger, lydbøger og podcasts og masser af anbefalinger fra andre børn og unge. Download den nu.

Af biblioteket

Tags

Biblo

Din telefon er fuld af bøger

Drager, mysterier, venskaber, gys og grin venter på børnene i bibliotekets nye app Biblo GO!, som vi netop har lanceret. 

I appen kan børn og unge læse e-bøger, lytte til lydbøger og gå på opdagelse i gode historier. Appen erstatter eReolen GO og indeholder alt det gode indhold, børnene er vant til, men i en ny og mere moderne app.

I Biblo GO! kan børnene udforske emner, se anbefalinger fra andre børn og nemt finde frem til deres næste yndlingsbog. Som noget helt nyt har vi samtidig gjort det endnu federe at læse e-bøger med disse nye funktioner: 

  • Få læst svære ord op
  • Linjefokus, der hjælper med at fokusere læsningen
  • Tilpas e-bogen med forskellige farver, tekststørrelser og teksttyper

Sådan kommer I i gang

Børnene kan logge ind i appen med bibliotekslogin eller benytte Unilogin, hvis deres skole er tilmeldt GO! med Unilogin. Hvis dit barn ikke allerede har en bruger på biblioteket, kan du oprette en ved at besøge dit lokale bibliotek i den betjente åbningstid eller her på siden: Klik på LOG IND i øverste højre hjørne og derefter OPRET PROFIL. 

Du finder den nye app i Google Play og App Store.

Bemærk: Fra den 3. november kan du ikke længere låne nye bøger i eReolen GO!-appen. Indtil begyndelsen af december kan du dog stadig færdiggøre dine eksisterende lån – både lytte til lydbøger og læse e-bøger. I den nye app, Biblo GO!, kan du igen låne og lytte til bøger.

Har I brug for hjælp?

På dit lokale bibliotek står vi klar til at hjælpe, hvis du har spørgsmål til den nye app eller brug for hjælp til at komme i gang. 

Du er også altid velkommen til at kontakte vores support på telefon 70 26 36 36. Supporten har åbent:
Mandag - torsdag kl. 13.00 – 17.00
Fredag kl. 11.00 - 15.00

Du kan også kontakte os via supportformularen.