Avijaja anbefaler

Bjørn Rasmussen: Kirstens hævn 

Undertitlen hestepigeroman skal tages meget bogstaveligt. Det er som at være 14 år og på en rideskole i Jylland – sovs og kartofler, ridepigeintriger, Spice Girls, smårapserier og ondskabsfuldheder. Det er virkelig godt og virkelig morsomt skrevet. Der er højt tempo og et underliggende krimispor – hovedpersonen Kirsten har nemlig sat sig for at slå sin stedfar ihjel. Bjørn Rasmussen har netop udgivet bogen Brian og Stefan for evigt, der fortsætter i det høje, energiske tempo. 

Torborg Nedreaas: Af måneskin gror der ingenting 

En kvinde beretter om sit liv til en fremmed mand igennem én lang nat. 

Denne norske klassiker fra 1947 fortæller uden omsvøb om et kvindeliv i underklassen i en lille mineby – fra de tidlige teenageår til slutningen af 30’erne og igennem det mørke og den håbløshed, der lurer på samfundets bund. En fortælling om konsekvenserne af en ulykkelig og ulige, livslang affære mellem den unge kvinde og hendes lærer Johannes – det, der skulle have været hendes mulighed for at undslippe fattigdommen, ender med at ødelægge hende. 
Men det er også en fortælling om, at lysglimt kan finde vej ind i mørket. I et venskab, der opstår på baggrund af de samme håbløse udsigter i livet, møder kvinden en fordrukken og udstødt kunstnersjæl. 

Eva Balthazar: Boulder

Queerroman om familielivets fængsel og det moderne moderskabs eksklusivitet. Sproget er poetisk og sanseligt, og den catalanske jeg-fortællers beskrivelse af kulten moderskab og den islandske identitet set udefra er både uhyggeligt rammende og morsom. Romanen er med sine 116 sider til at overskue og blev shortlistet til Booker-prisen i 2023.