Kunstig intelligens
Kunstig intelligens er allerede en del af vores hverdag. Den kan skrive tekster, skabe billeder og musik, hjælpe os med praktiske opgaver og åbne nye muligheder for læring og kreativitet. Men AI rejser også spørgsmål om kildekritik, etik og om, hvad vi egentlig kan stole på.
Af Amanda Martinsen
Med formidling, undervisning og en vandreudstilling inviterer Gribskov Biblioteker både unge og ældre, erfarne og skeptikere til at gå på opdagelse i AI’s mange muligheder. Samtidig lægger vi op til refleksion over de spørgsmål, vi må stille os i mødet med en teknologi, der allerede omgiver os, og som er med til at forme den verden, vi lever i.
Gå på opdagelse i AI
En vandreudstilling udviklet af en arbejdsgruppe fra Gribskov Biblioteker formidler gennem tekst, billeder og lyd nogle af kunstig intelligens’ mange muligheder og introducerer nye begreber, vi skal vænne os til. Samtidig inviterer udstillingen til refleksion over AI’s betydning for vores hverdag og fremtid.
Du behøver ikke vide noget om AI på forhånd. Udstillingen er for alle, der er nysgerrige og har lyst til at blive klogere. Undervejs kan du også selv prøve nogle af teknologierne af på din smartphone.
Her kan du opleve udstillingen:
november til midten af december: Helsinge Bibliotek
januar 2027: BLIK – Græsted Bibliotek
februar 2027: Gilleleje Bibliotek
Formidling til unge og ældre
En vigtig del af bibliotekets opgave er at gøre viden tilgængelig og give mennesker mulighed for at forstå og være nysgerrige på den verden, de er en del af. Derfor tilbyder vi også undervisning i kunstig intelligens.
Skoler, foreninger, aktivitetshuse og andre institutioner kan kontakte os på [kontaktoplysninger], hvis de ønsker undervisning i AI. Her får både unge og ældre mulighed for at afprøve teknologien og blive klogere på dens muligheder og begrænsninger. Vi sætter også fokus på kildekritik og de etiske spørgsmål, der følger med brugen af kunstig intelligens.
Læs mere og book undervisning
Bliv klogere på AI – prøv det selv
Vi byder dig eller din gruppe velkommen til 1,5 times undervisning i kunstig intelligens (AI).
Med udgangspunkt i en udstilling med billeder, lyd og tekst introducerer vi AI’s styrker og svagheder. Undervejs får du mulighed for selv at afprøve forskellige AI-teknologier med vores vejledning og hjælp.
Er du eller din gruppe interesseret i at deltage? Skriv til os på makerspacebib@gribskov.dk, så finder vi sammen en dato og et tidspunkt, der passer.
Det kommer vi omkring
- Sprogmodeller: Hvordan kan en computer skrive tekster, besvare spørgsmål og føre samtaler?
- Billedskabelse og manipulation: Hvordan kan AI skabe billeder ud fra tekst? Vi viser eksempler på både imponerende og tankevækkende resultater og ser nærmere på, hvad de betyder for vores opfattelse af troværdighed og virkelighed.
- Musik og stemmer: Hvordan kan AI komponere musik og manipulere lyd?
- Maskinlæring: Hvordan lærer man en computer noget? Vi viser, hvordan AI trænes, og hvordan ændringer i data påvirker resultatet.
Prøv selv
Du får også mulighed for at eksperimentere med teknologien. Du kan blandt andet:
- Prøve en AI-sprogmodel, fx Copilot
- Skabe dit eget AI-billede
- Lave musik med kunstig intelligens
- Eksperimentere med træning af simple AI-modeller
Hvor og hvornår?
Vi tilbyder undervisning i forbindelse med vandreudstillingens besøg på bibliotekerne:
- Helsinge Bibliotek: november til midten af december
- BLIK – Græsted Bibliotek: januar
- Gilleleje Bibliotek: februar
Bliv klogere på AI
Her på siden samler vi løbende vores indhold om kunstig intelligens. Du kan finde aktuelle tilbud, artikler og inspiration, der hjælper dig med at forstå og bruge AI.
Målet er ikke at gøre alle til AI-eksperter. Det handler om at gøre teknologien lidt mindre mystisk og give flere mulighed for at møde den med nysgerrighed.