Amanda anbefaler: Tre bøger med noget på hjertet

'Mine dage i Morisaki Boghandel' af Satoshi Yagisawa

Kender du det, når man får en næsten uimodståelig lyst til at rejse ind i en bog?

Tilbage i tiden til et Paris fyldt med musik og dans, til en lille tropisk ø eller måske til et fantasiland med drager og mægtige borge – hvor ville du rejse hen?

Jeg vil rejse ind i 'Mine dage i Morisaki Boghandel'. Til et bogdistrikt, Jimbocho, i Tokyo, hvor boghandlerne ligger side om side, gade efter gade. Mellem butikkerne gemmer sig små caféer med duften af kaffe og nye venskaber, der venter på at blive opdaget. En bogfestival. En weekendtur ud af byen til et bjerglandskab. Og ikke mindst et stille rum fyldt med bøger – stabler fra gulv til loft af historier, der bare venter på at blive læst.

”Sådan et møde på tværs af tiden kunne kun finde sted gennem en gammel bog, det var jeg sikker på. Derfor kom jeg også til at holde mere og mere af Morisaki Boghandel, der handlede med dem. Jeg kom til at betragte det som noget værdifuldt, at jeg var endt her i dette lille rum, hvor tiden gik langsomt og stille.” (s. 45)

'Mine dage i Morisaki Boghandel' er healing fiction fra Japan med fokus på litteraturens særlige evne til at åbne vores øjne for nye sider af os selv og hinanden. Hvis du ikke er vant til at læse asiatisk litteratur, er den også et rigtig godt sted at starte. Tempoet er roligt uden at blive for dvælende, som healing fiction nogle gange kan være, og både handlingen, karaktererne og omgivelserne føles nærværende, varme og lette at træde ind i.

'Mine dage i Morisaki Boghandel' er den japanske forfatter Satoshi Yagisawas debutroman og blev i 2008 tildelt den anerkendte Chiyoda Literature Prize, som er opkaldt efter det bydistrikt, hvor Jimbocho-kvarteret ligger.

'Skyerne' af Sigrid Adamsson

Læs den, hvis du er nysgerrig på en fin og nutidig fortælling om venskab, kærlighed og tab. Men vær forberedt på en historie, der er langt mindre lyserød, end forsiden antyder – og slet ikke så let og blød som en cumulus-sky.

Skyerne er historien om A og O: bedste venner, uadskillelige, unge og levende. Men en dag ændrer noget sig, og O glider væk. Ikke op på en lyserød sky, som måske ville være til at bære, men ned i et mørke.

Sigrid Adamssons debutroman er ikke en fortælling, man bare læser hurtigt igennem – og hurtigt glemmer. Jeg måtte flere gange vende tilbage til sætninger og afsnit, genlæse og stoppe op. Til gengæld er det også en fortælling, der kravler ind under huden, og mine tanker vender stadig tilbage til A og O med jævne mellemrum.

'Om onsdagen danser vi' af Virginie Grimaldi

Hvis du har et blødt punkt for romaner om mennesker, der har taget hul på livets sidste kapitel – og derfor både har livsvisdom, historier at fortælle og problemer med at strække kroppen ud om morgenen – så er du bestemt ikke alene. Der er kommet mange rørende romaner fra plejehjem, alderdomshjem og lignende miljøer, og de rummer ofte både livsklogskab og farverige karakterer. Sådan en roman er ’Om onsdagen danser vi’.

Hovedpersonen er dog langt fra livets sidste kapitel. Den unge Julie er snarere nået til et sted, hvor hun er holdt op med at ’skrive på’ en livsfortælling, hun selv har lyst til at være en del af. Derfor flygter hun fra Paris og ud på landet til et lille plejehjem i det sydlige Frankrig. Men de ældre beboere viser sig langt fra at være så støvede, som hun først havde forestillet sig, og langsomt begynder nye relationer at spire.

Virginie Grimaldi skriver sikre feel good-romaner med noget på hjerte, og selvom dette ikke er hendes stærkeste roman (kig gerne tilbage på tidligere anbefalinger), rummer romanen stadig både overraskelser, smil og øjeblikke, der måske gør øjnene en smule våde i kanten.