Gribskov befriet

80-året for befrielsen markeres i Gribskov med vandreudstillingen ”1945: Gribskov besat og befriet.”, som i løbet af sommeren kan opleves forskellige steder i kommunen. Udstillingen er skabt af Gribskov Arkiv og Museum Nordsjælland, som også står bag denne artikel.

I artiklen kan du bl.a. læse erindringer fra borgere i Gribskov, der oplevede de dramatiske befrielsesdage på nært hold. Nederst på siden finder du bibliotekets anbefalinger til bøger og andet læsestof, hvis du har lyst til at dykke endnu mere ned i historien om Danmarks befrielse.

For 80 år siden, da Gribskov blev befriet 

af Nicolai Eberholst 

Den 4. maj er det præcist 80 år siden, at Danmark blev befriet fra de tyske besættelsestropper. Gamle Gribskov var også fuld af drama i de hektiske befrielsesdage, en historie du snart kan opleve som udstilling rundt i sommerlandet. 

Vi skruer tiden tilbage til den 4. maj 1945 klokken 20.30. Familier, venner og bekendte samles som altid omkring radioen for at høre den daglige, dansksprogede udsendelse fra BBC i London. De tyske tropper holder stadig landet i et jerngreb, selvom både danskere og de tyske soldater har en fornemmelse af, at det lakker mod enden. Det eneste spørgsmål er. ”Hvornår.” 

Udsendelsen begynder med de velkendte ord: “Her er London, BBC sender til Danmark”. Så følger de sædvanlige, ofte kodede beskeder, men fire minutter inde i programmet bliver der stille. Efter en pause fortsætter speakeren med bævren i stemmen: “I dette Øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske Tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig.” 

Freden var indtruffet. For Gribskovs børn og voksne fulgte nu en række mindeværdige dage og uger – dage som en del af vores medborgere stadig husker. 

Nye fortællinger til arkivet 

I anledning af 80-året for befrielsen har Gribskov Arkiv indsamlet erindringer fra de dramatiske befrielsesdage fra nogle af dem, der kun var børn, da det hele udspillede sig. 

”Vi hørte den engelske radio hver dag, og det var på den måde vi fik at vide at befrielsen skete. Den røst kan jeg stadigvæk høre. Den stemme. ... Og så jublede vi! Far gik ind og hev mørklægningsgardinerne af, og mor gik ind og bagte æbleskiver.” 

Sådan oplevede den dengang syttenårige Kirsten fra Gilleleje den aften, da besættelsen pludselig var forbi. Ikke langt derfra, på Nordre Strandvej var seksårige Jytte til fødselsdagsfest. Hun var godt i gang med at lege med de andre børn fra selskabet udenfor, da naboerne pludseligt strømmede ud på gaden. 

“De fortalte, at Danmark var blevet befriet ... Vi styrtede hjem, hvor der blev holdt fødselsdag hos tante Jenny, og fortalte det. Radioen havde ikke været åben, så de havde ikke haft fornemmelsen af, at der var sket noget ...” 

Modstandsbevægelsen på mærkerne 

Imens der var jubel i stuerne, fulgte modstandsfolkene ved kommandostationen Frederiksborg Amt Vest, 3. Kompagni i Helsinge udviklingen nøje. Nu fik de pludselig travlt. Fra Pastor Orth i Helsinge modtog mændene en anmodning om, at egnens kroer og restauranter indstillede salget af spiritus. Modstandsgruppens ledelse forsøgte også løbende at danne sig et overblik over, hvad tyskerne foretog sig, fordi meddelelsen om deres overgivelse kun var modtaget fra allieret side. 

Selvom mændene var på vagt, kom der imidlertid besked fra Hundested og Frederiksværk om, at alt var roligt. Fra Vejby kom der endda en besked om, at den tyske garnison ved Vejby Strand ønskede at overgive sig den følgende morgen. Først over midnat hørte kommandostationen endeligt over radioen, at der fra kl. otte om morgenen den 5. maj var indtrådt våbenhvile, samt ordre om at de skulle forblive i deres kaserner og kvarterer. Befrielsen var kommet! 

De illegale overtager gaderne 

Festlighederne fortsatte i dagene der fulgte, men det var også travle og kaotiske tider. Især for modstandsbevægelsen, som nu skulle overtage magten. Den illegale hær trådte nu ud fra skyggerne, og der var pludselig frihedskæmpere overalt i gaderne. De bemandede vagtposter, sikrede den generelle ro og orden og afvæbnede de tyske soldater i området. Især tyskernes hjemrejse blev mødt med stor glæde hos befolkningen: Hans Ulrik, der dengang var otte år, husker: 

”De så jo noget slappe ud, når de ikke havde styrthjelm på, og de ikke havde nogle våben på sig. Så lignede de jo ikke rigtigt noget som helst. Jeg tror inderst inde, at de var meget glade for at ham Hitler var smidt ud. (…) Der var jo ikke andet end at man kunne sige farvel og tak for denne gang.” 

En anden vigtig opgave for modstandsbevægelsen var at arrestere danskere, som havde gjort tjeneste ved det tyske hjælpepoliti, HIPO. Anspændt stemning, løse aftrækkerfingre og udbredte rygter om at HIPO’er skulle have forklædt sig som frihedskæmpere, førte til flere skududvekslinger mellem modstandsfolkene selv. Den 7. maj ledte en gruppe frihedskæmpere fra Hornbæk efter HIPO’er nær Tisvilde, da de pludselig blev beskudt. Det viste sig senere at skuddene var affyret af medlemmer fra Tibirkebro-Delingen, som havde troet at det var Hornbækfolkene, som var HIPO’er. Heldigvis kom ingen noget til. 

Jagt på tyskertøser og værnemagere 

Det var heller ikke kun danskere i tysk tjeneste, som var i søgelyset. Følelserne løb højt, og midt i al fejringen udspillede der sig også voldsomme scener. Mange, som havde haft for nær kontakt til den tyske besættelsesmagt, blev pågrebet, ofte på åben gade og til frit skue. ”Værnemagere”, som havde tjent penge på tyskerne, blev også arresteret, og flere fik deres gårde og forretninger overmalet med anklager om handel med fjenden. ”Tyskerpiger”, som havde været kærester med tyske soldater, fik flere steder deres hår klippet af. 

De savnede vender hjem 

Befrielsesdagene var imidlertid også fyldt med rørende øjeblikke. Blandt andet kunne nogle af de borgere, som havde siddet i tysk fangenskab eller havde været nødt til at flygte til udlandet, endelig vende hjem. Søndag den 6. maj ankom en hvid rutebil, påmalet med det svenske flag og Røde Kors-mærker, først i Helsinge og senere i Gilleleje. Rutebilen bragte løsladte fanger fra Frøslevlejren i Sønderjylland og blev modtaget med stort bifald overalt. 

Allerede aftenen før var de første af de fiskere, som i 1943 havde hjulpet med at sejle jøder til Sverige, også vendt hjem til Gilleleje. Af frygt for at blive arresteret af Gestapo, havde mange af fiskerne selv været nødt til at flygte, men med frihedsbudskabet kunne de endelig sejle hjem til deres ventende familier. 

Fem års trængsler var endelig forbi. Nu skulle folk forsøge at genopbygge deres liv i fredstid. 

Sommerudstilling om Befrielsen af Gamle Gribskov 

Den 4. maj kl. 14.00 åbner en ny lokalhistorisk UDSTILLING på Banktorvet i Helsinge. Den fortæller historien om de skelsættende måneder i 1945 og den dramatiske overgang fra besættelse til befrielse i det gamle Gribskov. 

Udstillingen, der er lavet af Gribskov Arkiv i samarbejde med Museum Nordsjælland, vil vandre fra Helsinge til Græsted, Gilleleje og Tisvilde i løbet af sommeren 2025.