""
Kunstudstilling: En opdagelsesrejse ind i farvernes verden
Udstilling

Kunstudstilling: En opdagelsesrejse ind i farvernes verden.

Tid
08:00 - 22:00
Sted
Helsinge Bibliotek
Skolegade 43,
3200 Helsinge
I juni og juli vil du på Helsinge Bibliotek kunne gå på opdagelse i Joy Alexandra Johannesens billeder og farveunivers, en rejse uden landkort.

En opdagelsesrejse ind i farvernes verden

Billedkunstner Joy Alexandra Johannesen fortæller om sig selv og sin billedskabende proces:

”Jeg er uddannet bachelor i engelsk fra Københavns Universitet og har desuden læst engelsk på Copenhagen Business School.

Mine kreative interesser har jeg dyrket lige siden jeg under et 4-måneders ophold i en ashram i Indien deltog i et malekursus, der inspirerede mig så meget at jeg fortsatte med at male efter at være kommet tilbage til Danmark. 

Jeg har været elev på to kunstskoler i København og har derudover været på malekursus i England og Grækenland. Desuden har jeg været på kurser i sølvsmedearbejde, stenslibning, vævning og japansk raku-keramik.

Jeg maler fortrinsvis abstrakt, enten olie på lærred, oliepastel eller akryl, men for at udvide min kreative horisont har jeg besluttet mig for at tage på kursus i akvarelmaling i Toscana.

At male er en fascinerende opdagelsesrejse ind i farvernes verden, hvor alt kan ske, ofte uden at man har haft en bestemt proces i tankerne. Man begejstres, overraskes og eksperimenterer. Man holder en pause, reflekterer, foretager små ændringer,  the final touch. Det er en rejse uden landkort, uden noget bestemt mål."

Den aktuelle udstilling fra 10.juni til 4.august er en soloudstilling. 

I det tidlige efterår udstiller Joy sammen med sin nevø Daniel. 

Udstillingen ses i bibliotekets åbningstid hver dag fra kl. 8.00-21.00