Udstilling

Fotoudstilling: Det usete

En udstilling med de bedste fotos fra Gribskov Kommunes Kunstråds fotokonkurrence for unge åbnede fredag den 6. februar på Gilleleje Bibliotek. Nu er udstillingen flyttet til Helsinge Bibliotek

Af Lea Braüner Larsen

Opslagstavler med fotos på.
"De fremkaldte fotos er både kunstneriske og æstetiske, men også flotte, lidt mystiske og sjove at kigge på", sagde kunstrådets formand Svend Frandsen ved ferniseringen.

Konkurrencens tema var "Gribskov - Det Usete", og med et engangskamera i hånden var de unge deltagere, i alderen 13-22 år, rundt i Gribskov og tage billeder af steder eller situationer, som ikke er lige kendt af alle. 

"Spændvidden var enorm, og de unge deltagere har været meget kreative", fortalte kunstrådets formand Svend Frandsen ved ferniseringen og fortsatte: "De fremkaldte fotos er både kunstneriske og æstetiske, men også flotte, lidt mystiske og sjove at kigge på". 

Udstillingen viser de to bedste fotos fra hver af de i alt 19 deltagere. Fredag blev konkurrencens tre vindere også hyldet. De tre vindere er: Nina Hayes Andersen, Julie Jensen og Silas Diebel, der hver især modtog et partout-armbånd til sommerens Musik i Lejet. 

Hvor: Helsinge Bibliotek
Hvornår: Udstillingen kan ses i bibliotekets åbningstid (bemandet og ubemandet) hver dag fra kl. 8.00-22.00. Det er endnu uvist, hvor længe udstillingen er på Helsinge Bibliotek.