Byggerod: Nyt lys og loft er på vej i Helsinge

Renovering af loft og lys giver byggerod og forandringer på Helsinge Bibliotek i den kommende tid

Af Lea Braüner Larsen

Stillads spærrer en gang i børnebiblioteket.
I forbindelse med renoveringen kan der bliver flyttet rundt på bøger eller blive lukket af for dele af biblioteket.

Helsinge Bibliotek har længe trængt til at få nye lamper i biblioteksrummet, og i forbindelse med den renovering bliver loftet også skiftet i Børnebiblioteket. Besøgende på biblioteket vil derfor kunne opleve håndværkere, stilladser og andre byggerelaterede forandringer i den kommende tid.

For at genere lånere og personale så lidt som muligt, har de søde håndværkere lovet, at de vil forsøge at lægge en stor del af arbejdet med loftet, mens de fleste besøgende endnu ligger under dynen og får deres skønhedssøvn sidst på natten/først på morgenen. Det hensyn er vi meget taknemmelige for.

Det kan nok ikke undgås, at Helsinge Bibliotek må lukke helt for betjening, når turen kommer til lyset over skranken, men det vil blive meldt ud her i artiklen, når tidsplanen er faldet helt på plads. Foreløbigt er der åbent som normalt. 

Vi takker for jeres forståelse for lidt ekstra rod og forhindringer på Helsinge Bibliotek og håber, at I vil glæde jer sammen med personalet til det nye lys er færdigt