Forklædt som pilgrim – ved mellemøstkorrespondent Waleed Safi
- Tid
- 17:00 - 18:00
- Sted
-
Gilleleje Bibliotek
Peter Fjelstrups Vej 12
3250 Gilleleje - Trappen ved børnebiblioteket
Bibliotek
Gilleleje BibliotekUndervejs møder Waleed Safipilgrimme fra hele verden, og deres historier væves ind i fortællinger om profeten Muhammed, krigslitteratur i Irak, imperialisme, arabiske nederlag – og nutidens vilde fantasier om Israel.
Hør Waleed Safis analyser af, hvordan muslimerne opfatter sig selv, og hvor Mellemøsten befinder sig efter 7. oktober 2023, – en dato, der har ændret regionen og verdens syn på den.
Waleed Safis rejse ind i Mekka er en oplevelse, der aldrig før er lykkedes for en dansker i moderne tid.
I august udkom Waleed Safis bog Alle veje fører til Mekka (Politikens Forlag), hvor han – forklædt som pilgrim – rejser ind i Islams hjerte for at undersøge, hvorfor Mellemøsten igen og igen vakler mellem håb og sammenbrud.
Bogen har allerede fået flotte ord med på vejen:
• Information: “Waleed Safi stiller det vigtigste spørgsmål om Mellemøsten i dag.”
• Berlingske: “…93 år er gået siden en dansker sidst forsøgte at snige sig ind i Mekka – nu er det lykkedes igen.”
• Weekendavisen: “…et sjældent indblik i regionens sjæl – skrevet med både vrede, kærlighed og sort humor.”
Waleed Safi (f. 1984) er historiker fra Københavns Universitet. Han taler fire arabiske dialekter og har gennem en årrække boet i Kairo, Bagdad, Beirut, Istanbul og Ankara. Han arbejder til daglig som journalist på Weekendavisen, hvor han skriver om politik og kultur i Mellemøsten.
Fri entré, men tilmelding nødvendig