Kunstudstilling: Knud Milo Diemers Univers

""
Knud Milo Diemer Kunstudstilling
Udstillingens tre temaer: "Pisken og Guleroden", "Selfies" samt "Drengen og Piloten"
Date
Tid
08:00 - 22:00
Bibliotek
Helsinge Bibliotek
Adresse

Skolegade 43
3200 Helsinge
Danmark

Vi giver ordet til billedkunstner Knud Milo Diemer

Jeg er selvlært billedkunstner. Jeg maler og tegner fordi jeg ikke kan lade være, og sådan har det altid været. Mine værker har elementer fra surrealisme, tegneserier og mange af de kunstnere jeg godt kan lide.

“Den, som kun ta’r spøg for spøg og alvor kun alvorligt, han og hun har faktisk fattet begge dele dårligt” er et citat af Piet Hein, som jeg generelt prøver at operere ind i mine billeder.

Når jeg finder et motiv, er det som regel fordi jeg forsøger at fortælle en historie.

Ofte med et humoristisk tvist.

Ikke fordi at jeg ikke tager livet og værket alvorligt, men nærmere fordi jeg tager det MEGET alvorligt.

Selv i livets mest alvorlige, sørgelige og hårde stunder, eksisterer galgenhumoren i mit univers. Især set i bakspejlet.

Jeg vil gerne have, at mine billeder er enkle, men alligevel maner til eftertanke. At de indeholder flere lag som først åbenbares når betragteren tager sig tiden til at observere og fundere.

Jeg prøver at finde en balance mellem hjerte og hjerne, glæde og raseri, lykke og sorg… intet mindre.

Udstillingen ses i biblioteksrummet hver dag kl. 8.00-22.00