Kan dit barn ikke længere låne selv?
Af Lea Braüner Larsen
Har dit barn problemer med at låne bøger selv? Udfyld en samtykkeerklæring:
https://selvbetjening.egki.dk/270/270-17062512463811
Vi er vilde med at låne bøger og andre materialer ud til børn, men i disse dage oplever rigtig mange børn, at de ikke længere selv kan låne bøger, film og andet på biblioteket, selvom de har gjort det mange gange før. Børnene løber ind i problemer, når de skal låne på folkebiblioteket i Gilleleje og på de kombinerede folke- og skolebiblioteker i Helsinge og Græsted. GDPR-reglerne og en ændring i den måde Gribskov Biblioteker håndterer regninger på gør, at vi nu skal indhente samtykkeerklæringer til hvert enkelte barn fra dets forældre eller værger.
Din guldklump kan altså først låne bøger på et af de nævnte folkebiblioteker igen, når vi har modtaget en samtykkeerklæring fra dig som forældre eller værge. Samtykkeerklæringen kan udfyldes her: https://selvbetjening.egki.dk/270/270-17062512463811
Vær opmærksom på, at der skal sidde en medarbejder fra biblioteket og manuelt rette jeres barns lånerprofil, så der kan desværre gå et par dage, før jeres barn igen kan låne selv. Indtil da kan I henvende jer i skranken på bibliotekerne. I er også meget velkomne til at skrive til biblioteket@gribskov.dk, hvis I har nogen spørgsmål.
Gribskov Biblioteker har allerede delt en besked på AULA, hvor vi uddyber, hvad der skal gøres, og hvorfor det er nødvendigt.