E-bøger, lydbøger og podcasts flytter ind på hjemmesiden
Af biblioteket
Du kan nu finde eReolens og Go's funktioner og indhold her på bibliotekets hjemmeside. eReolens og GOs hjemmesider lukker – men appsene fungerer som hidtil.
eReolen.dk og eReolenGO.dk, som du kender dem, er lukket ned, men frygt ikke, du kan fremover finde spændende krimier, romantiske fortællinger, interessante fagbøger og meget mere online gennem bibliotekets hjemmeside gribskovbib.dk.
- eReolenGO.dk: Tilbuddet til børn mellem 7 og 14 år findes nu på www.GO.gribskovbib.dk
- eReolen.dk: Du kan nu læse og lytte til eReolens og eReolen Globals materialer her på hjemmesiden. Læs mere på www.gribskovbib.dk/om-eReolen.
Flytningen af eReolen.dk og eReolenGO.dk har ingen betydningen for deres apps. Dem kan du fortsat bruge præcis, som du plejer at gøre.
Hvis du ønsker at læse og lytte til eReolens materialer på web, kan du låne lydbøger, podcasts og ebøger her på hjemmesiden. Du vil altid kunne fortsætte med at lytte eller læse i eReolens app efterfølgende.
Hvordan bruger du eReolen på bibliotekets hjemmeside?
- Brug hjemmesidens søgefelt til at finde den ebog, lydbog eller podcast, som du gerne vil låne.
- Hvis du ikke allerede er logget ind på hjemmesiden, bliver du ved klik på "lån" og "reserver" bedt om at logge ind. "Prøv" kræver ikke login.
- Du kan altid se, hvilke bøger du har lånt, under "mit overblik" i højre hjørne, når du er logget ind.
- Du kan orientere dig i, hvor mange digitale lån biblioteket tilbyder, under "brugerprofil".
- Oplever du problemer med appsene, er det ligeledes under "brugerprofil", du finder dit "support-ID", som du skal bruge, når du kontakter eReolens support: www.gribskovbib.dk/hjaelp-til-ereolen.
- Ønsker du at læse eller lytte til en podcast, ebog eller lydbog via web frem for appen, kan du låne, prøve, reservere og streame den her fra siden. Hvis du vil læse og lytte offline, er du nødt til at benytte appen som hidtil.
- Appsene – både eReolens, GO's og Libby (eReolen Global) kan benyttes som hidtil.