dannebrog og eu flag

Så er det tid til valg i Danmark

09.05.19
Folketingsvalg og valg til Europa-Parlamentet

Søndag den 26. maj skal vi stemme om hvilke 14 kandidater, der skal være Danmarks medlemmer af Europa-Parlamentet.

Onsdag den 5. juni Grundlovsdag skal vi stemme på vores folketingskandidater.

BREVSTEMMER
Du kan brevstemme på Rådhuset hos Borgerservice i åbningstiden,  Rådhusvej 3, Helsinge, og på bibliotekerne i Helsinge og Gilleleje i den betjente åbningstid.
Du skal medbringe legitimation - sundhedskort, pas eller kørekort.

Læs mere her om valgene på Gribskov Kommunes hjemmeside

Vi har gjort det lettere for dig at blive klar til valg
Her på siden har vi samlet en række biografier om politikere og aktuelle politiske fagbøger, samt links til sider, der kan guide dig igennem strømmen af information.

SÆT ET KRYDS
Din kommune sender dig et valgkort 5 dage før valget, herpå står der hvor du skal gå hen og stemme. Afstemningsstedet er åbent fra kl  8-20. Hvis du er forhindret på dagen, kan du brevstemme i alle landets kommuner indtil 3 dage før valget. fx på borgercentrene og udvalgte biblioteker.

Du kan læse meget mere om hvor og hvordan på borger.dk - Folketingsvalg og Valg til Europa-Palamentet

Partier i Folketinget

VÆR KILDE-KRITISK
I denne tid er det ekstra vigtigt at være opmærksom på, hvor du får dine informationer fra og være kritisk over for dine kilder - uanset hvor du sætter dit kryds.

Undgå fake news på de sociale medier og find dine facts på biblioteket, samt på gode neutrale hjemmesider som fx DR, Altinget og Faktalink m.fl. Vær opmærksom på at mange hjemmesider og aviser er farvet af en politisk holdning - dette er der ikke nødvendigvis noget galt i, men nogle er lidt for kreative i måden de fremstiller virkeligheden på.

Er du i tvivl om, hvem du skal stemme på kan du tage tests, der måske kan give dig et lidt klarere billede om  hvad de foreskellige partier og politikere står for, og om du er enig med dem. 

Herudover har Politiken gjort deres net indhold frit tilgængeligt op til valget mod at man opretter en profil hos dem, og Forlaget Zetland og forfatteren Lea Korsgaard har gjort hendes bog Den der råber lyver gratis at downloade

Materialer