dekorativt

Nyt Makerspace på Helsinge Bibliotek danner forening

26.01.21
Er du nysgerrig på IT og kreativitet? - så er vores nye Makerspace helt sikkert noget for dig

Et Makerspace er et kreativt værksted, hvor folk med fælles interesse for computere, teknologi og videnskab mødes, udveksler ideer og skaber nyt indhold og meget andet.

Vi har indrettet et stort og nyt Makerspace på Helsinge Bibliotek med 3D-printere, en stor Laserskærer, Storformatprinter, Vinylskærere og meget mere. 

Ideen er at oprette en medlemsdrevet forening, som samler’gør-det-selv-folk, opfindere og nørder i alle aldre og på alle niveauer. Et værksted der er åbent for enhver, der har lyst til at arbejde og erfaringsdele med andre inden for alverdens håndværk og teknikker.

Vi afholder derfor stiftende Generalforsamling i det nye år, når bibliotekerne åbner igen.
Her skal vi vælge en bestyrelse til vores forening så kom og få indflydelse på hvordan foreningen skal fungere!


Hvis man er interesseret i at se lokalet og få en uforpligtende snak med personalet så er det muligt at aftale en fremvisning inden vi officielt åbner vores Makerspace. 
Aftal nærmere med personalet på Helsinge Bibliotek eller skriv til Mikkel: mhras@gribskov.dk eller Martin: mmutz@gribskov.dk

OBS Det er pt ikke muligt at se det nye Makerspace før bibliotekerne åbner igen i det nye år.