Nye studiepladser, møde- og fordybelseslokale på vej på Helsinge bibliotek

22.01.18
Første etape er i gang på Helsinge bibliotek - og du vil opleve at det i en periode roder lidt .....

Et ønske om integrerede studiepladser samt møde- og fordybelseslokale i biblioteksrummet på Helsinge bibliotek bliver nu opfyldt.

Tirsdag 30. januar påbegyndes arbejdet med at etablere et møde- og fordybelseslokale i bibliotekets voksenafdeling.
I forbindelse med etableringsarbejdet må brugerne regne med, at ”det roder” på biblioteket. Det bliver i første omgang nødvendigt at flytte nogle af reolerne med de skønlitterære materialer. Materialerne vil dog fortsat være tilgængelige i biblioteksrummet.

Etablering af møde- og fordybelseslokalet er første del af en proces med delvis nyindretning af såvel voksen- som børneafdelingen. Der har været et ønske fra såvel brugere som fra bibliotekets side om at etablere flere fordybelses- samt udstillingsområder. 
Det er nu blevet muligt at sætte første etape af arbejdet i gang.

I løbet af april sættes anden etape i gang med større omrokeringer i såvel voksen- som børneafdelingen.