Hvad skal du læse i din sommerferie?

12.07.18
Biblioteket gør det nemt - vælg mellem bøger, lydbøger, magaziner og aviser - alt sammen DIGITALT på dansk eller engelsk - til din tablet, smartphone eller PC/Mac - i hængekøjen, på flyet, i liggestolen, i bilen eller hjemme på sofaen.

Du skal blot være oprettet som låner på et af vores biblioteker og være bosat i Gribskov kommune.

RB digital
Online adgang til ca. 350 engelsksprogede magasiner og tidsskrifter indenfor en bred vifte af emner, f.eks. om have, musik eller mode, international politik eller modeltoge.
Læs mere om RB digital og få adgang lige her på hjemmesiden!

Ereolen dækker over tre tilbud; eReolen, eReolen Go og eReolen Global:

eReolen
Lån e-bøger og netlydbøger på dansk. Her er skøn- og faglitteratur for både børn og voksne, samt artikler om forfattere, forskellige litterære temaer, eller bliv inspireret af diverse anbefalinger og anmeldelser.
Læs mere om eReolen og få adgang lige her på hjemmesiden!

eReolen Global
Lån e-bøger og netlydbøger på engelsk til børn og voksne. Fra Young Adult til gode romaner i mange genrer og masser af spændende faglitteratur - også de populære rejsebøger fra Lonely Planet. Til børn er indholdet primært til de 10-13 årige, men der er også bøger til de mindste.
Læs mere om eReolen Global og få adgang lige her på hjemmesiden!

eReolen Go
Indeholder materialer til børn i alderen 7-14 år. På eReolen Go formidler bibliotekerne særligt til børn med ungdommelige temaer og anmeldelser fra ligesindede, hvilket skal være med til at styrke børns læselyst og læsefærdigheder.
Læs mere om eReolen Go og få adgang lige her på hjemmesiden!

Pressreader
Online adgang til over 5.000 aviser og magasiner fra 100 forskellige lande og på 60 forskellige sprog. Der er adgang til en bred vifte af nuværende aviser fra Europa, USA og mere, og der er adgang til hele udgivelser fra tusinder af magasiner og aviser, fra det øjeblik de bliver trykt.
Læs mere om Pressreader og adgang lige her på hjemmesiden!

Verdensbiblioteket - Alle borgere i Danmark, har adgang til Verdensbiblioteket!
Online adgang til film, musik og bøger på mere end 10 sprog. På Verdensbiblioteket.dk kan du streame musik og film - al det du har lyst til - og bestille bøger fra hele verden.
Læs mere om Verdensbiblioteket og få adgang lige her på hjemmesiden!