kort over danmark hvor du kan finde film om din by

Danmark på film

04.07.19
Se små doku-film fra hele Danmark i perioden 1899-1995, måske finder du en film fra din by eller din feriedestination.

Gå på opdagelse i mere end 3000 kortfilm og dokumentarfilm - både nye og ældre KLIK HER

"Danmark på film" er en webportal på Det Danske Filminstituts streamingsite Filmcentralen.dk. "Danmark på film" rummer dokumentariske film fra hele landet i perioden 1899-1995. Der er mere end 1000 filmklip fordelt ud over et interaktivt danmarkskort, så du kan finde klip fra byer og egne, du interesserer dig for.

Desuden kan du finde film ved at søge på årstal og emneord. Du kan også skrive kommentarer, klippe i filmene, dele dine klip med andre, lægge klip på danmarkskortet og i de fleste tilfælde indlejre klip og film på din egen hjemmeside, facebookside, blog eller andet.

Filmene er gratis at se online, og der er hverken login eller abonnement. Film og klip må også benyttes til non-kommerciel offentlig fremvisning.

Filmcentralen er Det Danske Filminstituts streamingtjeneste og nu kan du kigge med hjemmefra.

Læs mere om Danmark på film

Du kan altid finde "Danmark på film" i vores e-bib på forsiden af vores hjemmeside, samt mange andre elektroniske tilbud fra biblioteket.