ekurser.nu lær it med biblioteket

Biblioteket kilder læselysten

21.01.19
Digital kilden kan være skønt...

Bibliotekernes fælles hjemmeside for "hjælp til it i hverdagen" - eKurser.nu - har netop nu samlet 5 digitale kanaler til at finde inspiration til læsning, hvad enten det er fysiske bøger, digitale lydbøger, -bøger eller -magasiner.

Det er bare at springe ud i det og dyrke mulighederne og anvisningerne. 
eKurser.nu er der korte kurser og videoer som viser, hvordan du kan bruge de fem veje til at få inspiration til læsning.


Kort om de fem kanaler
 

eReolen og eReolen Global fungerer som et digitalt folkebibliotek, med direkte adgang til e-bøger og e-lydbøger, hvilket vil sige, at det skal læses/lyttes til fra en computer eller en smartphone/tablet. Lån dem med dit lokale bibliotekslogin.

RB Digital  Her kan du låne 350 forskellige magasiner fra hele verden i digitale udgaver. De er alle på engelsk og det er både de mere hyggelige bladre-magasiner og mere hardcore faglige tidsskrifter. De skal læses/lyttes til fra en computer eller en smartphone/tablet.  Lån dem med dit lokale bibliotekslogin.

Litteratursiden.dk er bibliotekernes fælles hjemmeside om litteratur. Sitet er for alle, der vil inspireres til gode læseoplevelser, diskutere litteratur og blande sig i den litterære debat. Den indeholder inspiration, anmeldelser, analyser, temaer, artikler med mere. Du kan frit bruge hjemmesiden uden login. 

Forfatterweb er et forfatterleksikon over danske og udenlandske forfattere, som omfatter både afdøde og nulevende forfattere. Forfatterweb indeholder over 1.100 portrætter. Også børne- og ungdomsforfattere samt illustratorer. 
Udvalget rummer såvel klassiske forfatterskaber som debuterende forfattere inden for alle genrer. Der er adgang med dit lokale bibliotekslogin.

Bibliotek.dk  Hvis du mangler inspiration til hvad du skal læse, så byder bibliotek.dk indenfor i bibliotekernes samlede udvalg af bøger og andre materialer. 
Du kan søge dig frem som anvist i kurset ”Jeg vil gerne finde en god bog” på eKurser.nu 


Find kurserne på www.eKurser.nu i pakken Inspiration til læsning eller her: 

Hvis du vil læse mere om alle vores digitale tilbud - så finder du dem i e-bib i den grønne bjælke øverst på hjemmesiden