velkommen flag

Bibliotekerne er åbne - du kan besøge os i den personalebetjente åbningstid

19.05.20
Bare mød op, du skal IKKE booke tid før du besøger os men bemærk de ændrede åbningstider.

Vi glæder os til at byde velkommen på bibliotekerne igen mandag 18. maj, hvor du igen kan aflevere og låne bøger og andre materialer.

Du er velkommen til kortvarigt at tage ophold for at finde de materialer, du vil låne. Og du vil også kunne få hjælp og vejledning af personalet. 

Det er igen muligt at reservere materialer via biblioteksapp’en, "Biblioteket", på bibliotek.dk og her på hjemmesiden.

Vær opmærksom på, at du ikke vil kunne lukke dig ind med sundhedskort og pinkode. Så besøg os i den personalebetjente åbningstid, som i denne fase vil være:

Helsinge Bibliotek: 
Kun indgang fra Skolegade
Mandag-fredag fra kl. 12-17, lørdag fra kl. 10-14

Gilleleje Bibliotek:
Mandag-fredag fra kl. 12-17, lørdag fra kl. 10-14

BLIK – Græsted Bibliotek:
Mandag og torsdag fra kl. 14-18. 

Åbningstiderne gælder fra og med mandag 18. maj og foreløbig frem til 8. juni, hvor regeringen har varslet, at tredje fase af genåbningen går i gang.
Afhentningsbiblioteket i Tisvilde vil fortsat være lukket. 

Vi kan desværre ikke tilbyde…
I denne fase kan vi desværre ikke tilbyde, at biblioteket kan bruges til avislæsning, studieplads, leg og møder. Du vil heller ikke kunne bruge vores pc’er, printere og kopimaskiner. 
Alle arrangementer er aflyst til og med juni måned. 

Pas på dig selv og os! 
Husk god håndhygiejne, hold afstand og besøg os kun, hvis du er rask. 

Vi glæder os til at se dig igen