glad mand anbefaler bog med thumbs up

Vil du være med i en læsekreds?

05.09.19
Flere læsekredse der er tilknyttet Gilleleje Bibliotek søger nye medlemmer.

Elsker du at læse bøger og vil du gerne dele det med andre, så kom og vær med i en af vores læsekredse eller opret din egen.

Vi er klar til at hjælpe dig i gang.

Kontakt Alexander på mail: kadso@gribskov.dk

Eller kom ned på biblioteket for en snak.

Lidt praktisk om læsekredse
En læsekreds (nogle kalder det læseklub) fungerer bedst, hvis man er mindst 6, så I ikke løber tør for meninger og max. 10 personer, så alle kan komme til orde.
Vi kan skaffe litteraturen, vise hvor du finder anmeldelser, inspiration m.m.
Læsekredssæt består af 10 bøger, som vi primært skaffer fra Gentofte Centralbibliotek.
En læsekredssæson går typisk fra august til maj/juni året efter, med et sæt pr. måned.
I bestemmer selv om I vil mødes færre gange.
Vi holder juli måned fri for udlevering af sæt.
Næsten alle vores læsekredse mødes privat, nogle mødes på biblioteket.
I er meget velkomne til at mødes i "vores åbne biblioteker".