dekorativt

Praktisk info & priser

03.05.22
Priser, adresser m.m.

Adgang i skoletiden

I skoletiden fra kl. 8 – 15 er makerspace forbeholdt undervisning af skoleelever. Hvis makerspace ikke bliver brugt til undervisning i dette tidsrum kan nøglebærere få adgang til lokalet.
Er du uddannet til nøglebærer og interesseret i at benytte Makerspace i skoletiden – mellem kl.  8 – 15, så har du fået adgang til at oprette begivenheder på kalenderen som du finder her
Man kan højst oprette én begivenhed ad gangen, og højst én som ligger 2 uger ud i fremtiden.
Se kalenderen for ledige tider her


Adgang uden for skoletiden

På Helsinge Bibliotek benytter Coding Pirates lokalet hver tirsdag kl. 17 – 21.
Efter kl. 15 er der (undtagen tirsdag aften) altid adgang i makerspace for nøglebærere, medmindre der afholdes kurser eller lignende. Det er en god ide at tjekke hjemmesiden og facebookgruppen.
Vi holder åbent hus i Makerspace én gang hver måned, skiftevis i Helsinge og Græsted. Kom forbi og tag en snak med os, find ud af hvem vi er, og hvad vi tilbyder. 
Du finder dato og sted under "Det sker", og du kan også følge med på facebook her.


Det er vigtigt at huske på, at hvis man skal have adgang til biblioteket – og dermed makerspace efter bibliotekets lukketid, skal man være oprettet som låner i kommunen.
Og man skal være 16 år ellers skal man følges med en voksen.


Du finder vores Makerspace her:

Helsinge Bibliotek
Skolegade 43
3200 Helsinge
email: makerspacebib@gribskov.dk

BLIK - Græsted Bibliotek
Græsted Stationsvej 10 A
3230 Græsted
email: makerspacebib@gribskov.dk

 

Priser

Som hovedregel koster det ikke noget at anvende maskinerne i sig selv, men der er en lav brugerbetaling på det materiale, som anvendes.

Materialer betales efter forbrug, dog er der rester af de fleste materialer, som man bare kan tage af. 
Vores maskiner og teknologier er til kreativitet og design og ikke til produktion.

Hvordan betaler jeg?
I Makerspace betaler du med MobilePay på nr. 376084.
Skriv: Dit navn og hvad du betaler for.
Eksempel: Peter, Folie

Folie
Vinylfolie (akrylfolie og tekstilfolie):10X10 cm: 1kr.

A4: 5kr.

T-shirts, net, kasketter mm. til tekstiltryk medbringer du selv.

Filament til 3D-print
3D-filament pr. gram 0,40 kr. (der vejes og betales før print.)

Materialer til laserskæreren
Papir er gratis.
Krydsfiner plade 500 X 700: 30 kr.
Akrylplader 3mm 500 X  700 klar: 80 kr.
Akrylplader 3mm 500 X  700 røgfarvet: 140 kr. 
Akrylplader 3mm 500 X  700 andre: 200 kr.
MDFplade 3mm 500 X 700: 20 kr.
Maskinpap 2200g: 40 kr.
Hobby filt 3 mm 420 X 600mm: 30 kr.  

For skoler og grupper er der en særlig prisaftale.

Kontakt: makerspacebib@gribskov.dk

 

Facebookgruppe

Brugerne i Makerspace har oprettet en Facebookgruppe, hvor man kan følge med i al intern kommunikation.
Find vores Facebook gruppe via linket her:
Gribskov Bibliotekers Makerspace