den usynlige pige

Anbefaling - FILM & bog

03.08.21
Vi anbefaler en god film fra Filmstriben – Stærk tegnefilm om Afghanistan

Dagens anbefaling bygger på Deborah Ellis roman fra 2001 og er instrueret af Irske Nora Twomey: Den usynlige pige (2017)

Parvana er en 11-årig pige, der lever med sin far, mor og 2 søskende i Kabul, under Taliban styret, lige før den amerikanske invasion. Hendes far arresteres, uden grund, og familien har ingen mulighed for at overleve – da hverken Parvana, hendes mor eller storesøster må forlade deres hjem, uden et mandligt familiemedlem til at eskortere dem.
Parvana klipper sit hår og forklæder sig som dreng. Nu kan hun tjene penge, hente mad og lede efter sin far. Men selvom hun nu nyder større frihed, er der også mange fare forbundet med Parvanas plan. Hun finder styrke og mod til at forsætte, i viderefortællingen af de fantastiske historier, hun og hendes far har fortalt hinanden.

En smuk og tænksom animationsfilm, der gik et skræmmende indblik i kvinder (og pigers) kampe i et totalitært mandsdomineret samfund.
Og hvor stærk historiefortællingens kræft kan være.

Filmen anbefales: fra 11 år

NB: Fra 1. juni blev der indført en ny model for lån af film hjemmefra på Filmstriben
Du har hidtil været vant til at gøre brug af ’antal lån’, når du låner på Filmstriben.

Nu stiller bibliotekerne i stedet et antal point til rådighed, som du skal bruge, når du ønsker at låne film - se mere her.

Materialer