unge mennesker går i et grønt landskab

10 gode film om klimaet

12.11.21
I anledning af, at verdens ledere samledes til Klimatopmødet COP26 i Glascow - har Filmstriben samlet en række Klimafilm.

Du får her 10 film, der på forskellig vis sætter fokus på klimaet og klodens tilstand.

Følg f.eks. med de danske børn og unge, der gik på gaden og krævede klimahandling i dokumentarfilmen “70/30" om tilblivelsen af den nye klimalov i 2019.

Eller vend blikket udad mod Sahel lige syd for Sahara i ’The great green wall’, hvor folk lever på frontlinjen af klimaforandringerne, og hvor en gigantisk mur af grønt skal dæmme op for tørke, sult og de konflikter, der følger.

I et større perspektiv handler filmen “Antropocæn" om, hvordan menneskets indflydelse på kloden har nået et sådant omfang, at det har givet navn til en ny geologisk tidsalder.

Og i dokumentarfilmen "Mellem himmel og is" portrætterer den franske glaciolog og Antarktis-pioner Claude Lorius (f. 1932), som var den første som påviste den menneskelige aktivitets indvirkning på den globale opvarmning.

SE mere om og LÅN de enkelte film på Filmstriben, ved at klikke på dem nedenfor.

Du låner dem på Filmstriben med dit cpr.nr. og pinkode - se her

Materialer