Dialogisk læsning (3-6 år)

27.12.16
Inspirationsfolder til dialogisk læsning - en metode til at støtte børns sproglige udvikling. Få ideer til gode bøger I kan læse sammen og se hvordan du gør.



KLIK på billedet - og folderen (pdf) åbner i et nyt vindue

Dialogisk læsning er en metode, som forældre kan bruge til at støtte deres børns sproglige udvikling. Metoden styrker ordforrådet og stimulerer de talesproglige kompetencer. Dialogisk læsning går ud på at have en dialog med dit barn sideløbende med, at du læser højt. Læser I en bog om nogle børn, der bliver uvenner,  kan du spørge dit barn, hvorfor børnene blev uvenner. I skal stoppe op i bogens forløb og snakke om det, som I har læst. Giv barnet tid til at svare og grib gerne snakken og stil uddybende spørgsmål.
Læs mere i folderen...

Sådan gør du:

FØR læsningen

  • Læs bogen og udvælg ord eller en handling, du ønsker at have en dialog om
  • Introducer bogen og fortæl barnet lidt om hvad handlingen ud fra bogens forside. Fortæl gerne hvem forfatteren er

UNDER læsningen

  • Læs bogen sammen med dit barn og husk at holde pauser til dialog
  • Stil åbne spørgsmål og undgå ja/nej svar (Brug hvorfor, hvad, hvordan)
  • Følg barnets nysgerrighed og spørg ind til den og husk at vente på svaret
  • Vis hvordan du læser fx ved at lade din finger følge teksten, mens du læser

EFTER læsningen
Snak med barnet om indholdet også efter at bogen er lukket.
Brug de nye ord, som bogen indeholder - jo flere gange børnene hører ordene, jo større sandsynlighed er der for, at de husker dem og selv vil bruge dem

Indhold: 3 år| 4 år | 5 år | 6 år|

december 2016