"Mediestream Folkebibliotek" - Danmarkshistorien fortalt i danske aviser

Gribskov Biblioteker giver dig adgang til 10 mio. digitale historiske avissider. En guldgrube for historieinteresserede borgere, slægtforskere og historikere.


ADGANG til Mediestream - KLIK på billedet

UDVIDET ADGANG TIL UDVALGTE AVISER
"Mediestream" er Det Kgl. Biblioteks indgang til digitale samlinger af dansk kulturarv i form af aviser, radio, tv og reklamefilm.
Du kan hjemmefra læse ca. fem millioner avis-sider, fortrinsvist fra 1600-1917. Indholdet består af hele aviser med digitaliserede helsider.

"Mediestream Folkebibliotek" giver yderligere adgang til ca. 5,6 millioner helsides digitale avissider fra 1918 - 2001, nemlig den række af avis-titler, der betragtes som ”ejerløse”. Du læser artiklerne i deres ”oprindelige miljø” af tidsbeslægtede artikler og annoncer.  Antallet vokser, efterhånden som nye titler bliver digitaliseret.

ADGANG til "Mediestream Folkebibliotek", har du kun på Gribskov Bibliotekernes PC'ere eller via det trådløse netværk.
Du kan klikke på billedet her i Nyheden, finde det i E-biblioteket øverst på siden, eller i footeren nederst på hjemmesiden, der vil også være lagt link på udvalgte computere i bibliotekerne, spørg personalet.
Adgang: http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis

Se liste over hvilke aviser det drejer sig om HER >> (opdateret  31/8-17)


HJÆLP - til "Mediestream Folkebibliotek"

Søg kun i det, du har adgang til:
Mediestream har et indhold, som ikke er dækket af  "Mediestream Folkebibliotek". Dels er der aviser, som ikke er omfattet af abonnement på Mediestream Folkebibliotek, og dels er der radio, tv og reklamefilm. For at frasortere søgning (og søgeresultater) på disse er det en god idé at markere radioknappen "søg kun i det, du har adgang til". Dermed afgrænses din søgning til "kun" at omfatte de ca. 10 mio. avissider.

Søgestrategi for indscannet tekst:
Indholdet i Mediestream Folkebibliotek er hele avissider indscannet med tekstgenkendelse (OCR). Dvs. alle dine søgeord vil blive genfundet i overskrifter, annoncer, brødtekst, billedtekster osv. Din søgestrategi bør derfor være anderledes end søgning i traditionelt strukturerede baser. Det kan være nyttigt at benytte operatorer som AND, OR, paranteser, anførselstegn etc. Mediestream Folkebibliotek understøtter disse.
Få mere vejledning om søgestrategi HER >>

Adgang og kopiering:
Mediestream Folkebibliotek er en "walk-in-tjeneste". Dvs. den er tilgængelig på det abonnerende biblioteks lokationer.
Brugere må downloade, kopiere og distribuere indholdet i Mediestream Folkebibliotek til personligt brug.
Biblioteket må benytte indholdet i tjenesten til markedsføring og omtale af Mediestream Folkebibliotek, men må ikke distribuere materialet digitalt til brugere eller andre institutioner.

Stavemåder og gotisk skrift:
Vær opmærksom på, at  man er nødt til at benytte sig af gammeldags stavemåde, når man søger, så hold dig om nødvendigt til ord, hvor der ikke kan være tvivl om stavemåden, eller forsøg dig med forskellige muligheder.
Det er endvidere en fordel at kunne læse gotisk skrift, da aviser op til i hvert fald slutningen af 1800-tallet var skrevet med gotiske bogstaver.
Det kan være en udfordring for det utrænede øje at læse de krøllede gotiske bogstaver i de ældre aviser.
Du kan hente hjælp i denne oversigt HER >>
Rigsarkivet har lavet en fin introduktion til gotisk håndskrift samt et e-learning kursus, så hvis du gerne vil opøve dine evner ud i den officielle skrift indtil 1875, klik HER >>