Tre stærke romaner du skal læse dette efterår

Malma Station af Alex Schulman

En sen aften overhører Harriet sine forældre tale om deres kommende skilsmisse. Begge forældre ønsker, at datteren Amelia skal bo hos dem – men ingen af dem ønsker Harriet. Sådan sætter Alex Schulman handlingen i gang i Malma Station.

Romanen er lige så stærk som forfatterens tidligere fremragende værker og griber på bedste vis fat i smertefulde familieforhold, tab, vold, svigt og kærlighed. Alex Schulman er mesterlig til at beskrive dobbeltheden i relationen mellem barn og forælder – hvor kærligheden absolut er til stede, men hvor svigt også er en del af relationen.

I Malma Station møder vi tre fortællerstemmer: den førnævnte Harriet samt Oskar og Yana. Alle tre er på vej mod Malma Station, og alle bærer de på en smertefuld fortid. Det er en gribende og barsk fortælling om tre skæbner, der flettes sammen – skrevet i et smukt sprog.

Lad os tænde stjernerne af Virginie Grimaldi

Anna, alenemor til døtrene Chloé og Lily, har svært ved at få økonomien til at hænge sammen. Hun bliver fyret fra sit job, skylder penge, og inkassatorerne er på nakken af hende – alt føles håbløst. Derfor træffer hun en radikal beslutning: Hun tager sine to døtre med på roadtrip i sin fars autocamper gennem Tyskland, Skandinavien og hele vejen til Nordkap.

Undervejs slår de følge med en umage gruppe rejsende i autocampere, og hvilken tur det bliver. Smukke naturoplevelser, varme venskaber, svære udfordringer, angstanfald og skænderier – alt sammen toppet med nordlys, midnatssol og grineflip.

Historien fortælles skiftevis af de tre hovedpersoner: Anna, moderen; Chloé på 17, med teenagelivets blik på verden; og Lily på 12, der ser verden med skæve iagttagelser og finurlige sproglige vendinger.

Nyde denne fine, hjertevarme fortælling – den er som en varm sovepose under stjernerne.

Skygge foran mig af Kim Fupz Aakeson

En mand bliver løsladt fra fængslet. Han er ædru alkoholiker, drabsmand – og far. En far, som sønnen ikke vil se, efter at han slog sønnens mor ihjel. Nu er han ædru efter at have drukket sig gennem hele sin søns barndom; ædru efter i en alkohol- og pilletåge at have slået sin samlever ihjel.

Men hvor går man hen, når man er fri – fri af fængslets mure, men måske ikke fri af fortidens skygger?

Han vælger at sætte den ene fod foran den anden og begynder at gå – langt. Hele vejen til Verdens Ende. Ruten er Caminoen mellem León og Santiago de Compostela. Undervejs møder han mennesker, der ikke kender hans historie. Der bliver delt vandflasker, vabelplastre og små øjeblikke af nærvær, men manden deler ikke sin fortid med nogen.

Hvem er han – sin forbrydelse, sin fortid? Eller har man ret til et nyt liv, en ny chance, når straffen er sonet?

Skyggen foran mig er en gribende roman, der lægger op til stærke refleksioner og samtaler om skyld, tilgivelse og moral. Ville du kunne tilgive en morder? Kan man leve videre, når man har taget et andet menneskes liv?