Faste tilbud

Kom med ud i naturen med gåfællesskabet

Kom og vær med i det nye gåfællesskab, hvor du i selskab med de to frivillige gåværter Jette og Allan kan møde nye mennesker og opleve den skønne natur omkring Græsted.

Af Lea Braüner Larsen

Billede af bog og fødder på græs

Vi går hver torsdag kl. 15 og cirka en time. 
Mødested foran indgangen til BLIK – Græsted Bibliotek.
Undervejs læser vi en lille bid litteratur, vi kan gå og snakke om eller tænke over. 

Ruter og tempo bliver tilpasset vejret og ikke mindst deltagernes ønsker og fysik (samt eventuelle klap/barnevogne, løbecykler og andet). Alle aldre er velkomne!

Efter gåturen kan dem, der har lyst, skillinge sammen til en pizza og spise den inde på biblioteket. 

Turene aflyses i særlige tilfælde, hvis eksempelvis vejret er meget dårligt. Se gribskovbib.dk eller Gribskov Bibliotekers Facebookside.
Der er ikke gåture på helligdage. 
Gåfællesskabet er tilknyttet BLIK – Græsted Bibliotek. 

Mulige ruter: 
Perimeterstien
Græsted-Aggebo Hegn
Søborg Sø (den korte rute)