træskål og værktøj

Om dette arrangement

Tid
(Hele dagen)
Pris
Gratis
Target
Voksne
Udstilling

UDSTILLING på Gilleleje Bibliotek: Når træ bliver til brugskunst

01.12.21
Møbelsnedker Patrik Persson udstiller en samling af sine designs fremstillet af forskellige træsorter.
I hele december måned udstiller den svenske møbelsnedker Patrik Persson en samling af sine designs fremstillet af forskellige træsorter på Gilleleje Bibliotek.  

Patrik Persson (f. 1984) er uddannet tømrer og møbelsnedker og har gennem sit arbejdsliv udviklet en stor passion for at fremhæve det smukke og særlige ved træ som et naturligt, levende og formbart materiale.

I starten af 2021 startede han sin egen virksomhed, Ppdesign Sweden. Fra værkstedet hjemme i den lille sydsvenske by Skumparp drejer han skåle og fade efter alle kunstens regler, samtidig med at folk fra både den danske og svenske side af Sundet kommer med ønsker til møbler og interiør med et unikt look og nogle helt særlige mål, der passer lige ind i deres hjem og personlige stil.

Kom forbi og få en anderledes oplevelse af træ, når det er forvandlet til æstetiske brugsgenstande og ægte kunsthåndværk. 


STED: 

Udstillingen ses i glasmonstren ved Børnetrappen