sten og bark

Om dette arrangement

Tid
(Hele dagen)
Pris
Gratis
Bibliotek
Target
Alle
Udstilling

Fotogruppen SHE udstiller på Helsinge Bibliotek

13.11.21 - 02.01.22
Temaet er ”TÆT PÅ”

Udstillingen kan ses fra 13. november 2021 til 2. januar 2022

Fotogruppen SHE består af tre ivrige amatørfotografer: Susanne Borup, Hans Blensø og Evert Friberg, der 5-6 gange om året udfordrer hinanden til kreativ fotografering. De fotograferer hver for sig ud fra et bestemt tema, og sætter efterfølgende hinanden stævne og diskuterer resultaterne.
På udstillingen kan man se, hvordan og hvor forskelligt de tre fotografer fortolker emnet “TÆT PÅ”.

Du finder makrobilleder, enkeltmotiver eller serier på 3-4 billeder af et specielt motiv, tematiske emner om at være tæt på naturen, tæt på livet i tilværelsens mangfoldighed, enten i naturalistisk form eller som fri, kreativ billedkomposition.

Susanne Borup

er naturfotograf og finder motiver i naturens levende liv, fra det helt store til det det helt små, fra det firbenede over det seks- og ottebenede til dem med vinger, med eller uden fjer. Men falder hun over usædvanlige ting, der normalt ikke hører naturen til, men som er endt dér af den ene eller den anden årsag, så kan hun lave naturbilleder med en særegen skønhed, hvilket hun viste i en tidligere udstilling fra bilkirkegården i Båstnäs langt ude i de svenske skove. 

Hans Blensø

har først i en sen alder kastet sig ud i fotografiet. Han breder sig over de fleste motivkredse: Landskaber, bymiljøer, mennesker og deres gøren og laden samt naturens små undere og underværker. Som regel i naturalistisk form, men helst med et lille twist.


Evert Friberg

har fotograferet siden han var 15 år og har haft eget mørkekammer indtil den digitale revolution overtog meget af det praktiske arbejde og muliggjorde kreativ billedbehandling. Han kan lide at fotografere non-figurative motiver, linjer og farver i arkitekturen, spejlinger, mennesker og det mennesker skaber.

Alle har tidligere deltaget i konkurrencer og har haft deres værker udstillet, hver for sig eller sammen.

Helsinge Biblioteks vægge vil den kommende tid været prydet med SHE-gruppen billeder, så kom bare TÆT PÅ.